23948sdkhjf
Annonce

Nyt trafikkort giver hurtigt overblik for erhvervschauffører

Vejdirektoratet lancerer i dag et nyt trafikkort med informationer om blandt andet frihøjde og vægtgrænser - og det kan blive et nyttigt værktøj for erhvervskørslen
Vejdirektoratet har udviklet et nyt trafikkort, der rummer aktuelle trafikmeldinger, live data om trafiksituationen og andre informationer, der kan vise sig at blive et vigtigt værktøj for erhvervschauffører.

Det nye trafikkort erstatter fire forældede kort og overblikket skabes via en lang række kilder fra live data fra vejkameraer og fra informationer fra blandt andet trafikanter, politi, redning, kommuner og entreprenører.

Erhvervet kan blandt andet finde informationer om frihøjder, vægtgrænser, modulvognsnettet og farligt gods, der alle har fået en opgradering i forhold til tidligere versioner af kortet. Her vil også være adgang til at udskrive informationerne for ruten, inden man begiver sig ud på vejene, så man har det fulde overblik lige ved hånden.

Udover det erhvervsmæssige stof, vil man naturligvis også kunne se vinterinformation mellem 1. oktober og 1. maj, hvor der på brugervenlig vis vil blive vist, hvor man kan forvente henholdsvis glat- og normalt føre. Med gule og røde trængselsstriber kan man hurtigt se, hvilke veje, der er præget af tæt trafik, samt få en visning af alle vejarbejder og deres aktuelle status.

Det vil som noget nyt også være muligt at tilmelde sig et mailabonnement. På den måde kan man tilmelde sig en trafikmelding og få besked via mail, så snart der sker en ændring. Det kan være relevant, hvis eksempelvis Storebæltsbroen er lukket på grund af nedfaldne istapper, og man ønsker at blive adviseret, når broen åbner igen.

I starten af næste år vil Trafikkortet desuden blive udbygget med en rutefunktion, så man kan vælge en rute fra for eksempel sin bopæl til sit arbejde og se relevante trafikmeldinger på den valgte rute, ligesom man også kan få beregnet sin rejsetid.

Trafikkortet er optimeret til PC, mobil og tablet.

Det nye trafikkort kan opleves her: http://trafikkort.vejdirektoratet.dk/
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.141