23948sdkhjf

Langt færre VW-biler er omfattet af softwareskandale

Efter fælles undersøgelser viser det sig, at kun 40.000 og ikke 800.000 biler skulle være omfattet af snyd
Oplysningerne om, at 800.000 VW-biler skal have snydt med mængden af CO2-udledning, ser ud til at være fordampet op i den blå luft.

Det skriver tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung onsdag.

I stedet skal der være tale om, at 40.000 biler - og ikke 800.000 biler solgt i EU - skulle være påvirket. Det fremgår af avisen efter fælles undersøgelser af den tyske transportmyndighed, transportministeriet og Volkswagen selv.

De uheldige ejere forventes at undgå at skulle betale ekstra skat, da der koster flere penge, jo mere ens køretøj udleder.

Volkswagen er ramt af en stor forureningskandale, efter at den tyske bilfabrikant har erkendt at have monteret snydesoftware på 11 millioner biler verden over.

Softwaren har under test maskeret udledningen af CO2, som skulle være 40 gange højere end det tilladte.

3. november blev krisen forværret for Volkswagen, da det efter en intern undersøgelse blev afsløret, at der også var "uoverensstemmelser" på kulstofemissioner, hvilket påvirkede ikke kun dieselbiler men også benzinmotorer.

Biler med 1,4, 1,6 og 2,0 liter motorer fra VW, Skoda, Audi og Seat skulle også være påvirket. Også disse biler skulle udlede mere CO2 end tidligere prøver havde vist.

Men ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung skulle færre end 40.000 af disse biler være påvirket.

/ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094