23948sdkhjf

Applus overtager FM i Taulov

Satser på at syne tunge køretøjer i stort transportområde.
Med overtagelsen af FM Bilsyn i Taulov ved Fredericia bliver Applus Bilsyn en del af Taulov Transportcenter, der er et logistisk smørhul med hundredvis af større køretøjer, der skal synes.

Lokalplaner viser, at centret vil vokse i Business Fredericia, der er byens nye paraplyorganisation for områdets handelsliv. Målet frem mod 2020 er at gøre Transportcenter Taulov til ’et europæisk HUB for transport’.

Samtidig skal transportområdet lokalt føre til oprettelse af 500 nye stillinger, lyder udmeldingen fra Jobcenter Fredericia.

Det ventes for eksempel, at Fredericia Shipping vil flytte al trafik til centret. Endelig bygger kommunen i øjeblikket et sætteområde til omkring 1.000 sættevogne, hvilket kommer til at udvide den nuværende sættevognstrafik.

Positiv forskel

- Vi er meget glade for at overtage et synscenter i et så dynamisk og positivt handels- og transportområde, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

FM Bilsyn syner kun større køretøjer, trailere og lastbiler. Applus Bilsyn overtager synshallen fra Flemming Møller Madsen, der har været selvstændig synsmand og ejer af FM Bilsyn siden 2007. Flemming Møller Madsen, 62 år, går på efterløn. Med sig tager han Per Stampe, ligeledes synsmand, der som 65 årig går på pension.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078