23948sdkhjf

SAS sælger sidste del af norske Widerøe

Med et frasalg af de sidste 20 procent af aktierne i Widerøe er SAS nu helt ude af det norske datterselskab.
Luftfartsselskabet SAS sælger den sidste bid af det norske datterselskab Widerøe, oplyser selskabet til fondsbørsen.

SAS sælger sin resterende aktieandel på 20 procent i Widerøe.

I september 2013 solgte SAS 80 procent af sin aktieandel i Widerøe til WF Holding, der er et investeringsselskab under norske Torghatten, og nu har WF Holding også overtaget den sidste del af Widerøe.

Overførslen af aktierne sker med det samme og påvirker ikke SAS' finansielle forventninger til det forskudte regnskabsår 2015/2016.

Frasalget af det norske datterselskab var en del af en spareplan, der blev præsenteret i november 2012.

/ritzau/
Læs mere om: SAS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078