23948sdkhjf

Norden gik i minus

Tørlastrederiet forventer nu et underskud på op mod 60 millioner dollar i 2016
1. halvår 2016 endte med et underskud på 19,4 mio. dollars for Norden. En markant tilbagegang i forhold til samme periode 2015, hvor rederiet havde et overskud på 82 mio. dollars.

De røde tal kommer i et halvår, hvor omsætningen var 608 mio. dollars, hvilket var 271 mio. dollars mindre end 1. halvår 2015.

I 2. kvartal registrerede rederiet en lille bedring i et ellers fortsat svagt tørlastmarked båret af stigning i kinesisk import af især jernmalm og kul. Omvendt var tankmarkedet svagere end forventet.

"Norden fortsætter fokuseringen i tørlast på skibstyperne supramax og panamax. Vi har solgt alle vores capesize- og post-panamax-skibe, afhændet fire handysizeskibe og til gengæld købt et og langtidsindbefragtet tre supramax-skibe. Samtidig gør vi brug af stadig flere korttidsindbefragtede tørlastskibe og tilpasser eksponeringen til et tankmarked, hvor raterne tidligere end ventet er faldet kraftigt," udtaler administrerende direktør Jan Rindbo i halvårsrapporten.

"Sammen med Nordens omkostningsfokus er vi dermed godt rustet til et tørlastmarked, der trods en smule bedring i 2. kvartal fortsat ser udfordrende ud, og et tankmarked, der forventes at byde på svagere rater i 2. halvår end i 2. kvartal," fortsætter han.

Forventer minus på op mod 60 mio. dollar
I forbindelse med halvårsrapporten justerer Norden også forventningerne til det justerede resultat for året til mellem -60 og -20 mio. dollars.

"I tørlast har markederne udviklet sig som ventet, og forventningerne indsnævres derfor til -65 til -45 mio. dollars. Indsejlingen har i tank været lavere end ventet ved årets begyndelse, og forventningerne til tankmarkedet resten af året er blevet reduceret. Forventningerne til det justerede årsresultat i tank ændres derfor til 5 til 25 mio. dollars, fremgår det af halvårsrapporten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104