23948sdkhjf

Flere lastbiler fra Helsingør til Helsingborg og tilbage igen

Færgeruten Helsingør-Helsingborg har øget antallet af overførte lastbiler med 7,4 procent det seneste år
Færgeruten Helsingør-Helsingborg holdt fast i den positive trafikudvikling på overførte lastbiler henover sommeren. Over de seneste 12 måneder er antallet af overførte lastbiler øget med 7,4 procent i forhold til de foregående 12 måneder

I den første store sommermåned juli lykkedes det også rederiet at fastholde den i forvejen meget stabile drift og opnå en gennemførelsesrate på 99,95 procent på de knap 4.400 planlagte afgange. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af ferietravlheden i kombination med ID-kontrol: Sejlplanen er blevet fulgt uden ventetider og med afgange hvert kvarter.

- Vi har investeret betydelige ressourcer for at levere et højt serviceniveau for vores rejsende. Derfor er det særligt tilfredsstillende at konstatere, at indsatsen bærer frugt, og at vores passagerer har oplevet stabil drift og uændret høj service i den travle tid, siger Henrik Rørbæk, adm. direktør i HH Ferries Group.

Scandlines Helsingør-Helsingborg øgede samtidig antallet af AutoBizz Smart aftaler gennem juli. I de første 7 måneder af 2016 steg antallet af rejser på denne attraktive ordning med 18% i forhold til samme periode sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079