23948sdkhjf

Scania er Årets Lastbil

Det er knap en måned siden, at den nye Scania blev præsenteret. Nu har den vundet sin første pris.
Det gik, som de fleste havde spået - den nye Scania vandt titlen som Truck of the Year 2017.

Kåringen og prisoverrækkelen fandt sted ved et arrangement, som den tyske automobilindustri, VDA, holdt i går aftes, onsdag den 21. september på IIA-transportmessen i Hannover

Jury'en består af journalister fra 25 europæiske transportmedier, og de var ikke i tvivl. De gav den svenske lastbil flest points, nemlig i alt 149 points, foran henholdsvis den nye gasdrevet Iveco Stralis XP/NP (90 points) og en Mercedes-Benz Actros med den nye OM 471-motor (45 points).

Her er begrundelsen

Som begrundelse for valget fremhæver juryen:

"Scanias nye generation af lastbiler rummer markante forbedringer inden aerodynamik, komfort, ergonomi, køreegenskaber, drivlinens præstation, sikkerhed og kundeoptimeret service."

"Den nye Scania er udstyret med en Opticruise-gearkasse, som skifter gear på kortere tid. Den helt nye 13 liters motor med seks cylindre og 500 hk har en forbedret brændstoføkonomi. En anden væsentlig faktor er, at alle Scanias motorer i den nye generation kan køre på HVO, som potentielt kan reducere udledningen af CO2 med op til 90 procent."

"Scanias nye førerhus giver chaufføren et bedre udsyn takket være en ny placering af førersædet tættere på frontruden, en større glasoverflade, et lavere instrumentpanel og redesignede A-stolper. Desuden giver den nye S-serie med fladt gulv en køreoplevelse, som nærmer sig en personbil."

"Med den nye generation har Scania leveret en lastbil, som er et topklasse-produkt inden for det tunge lastbilsegment, og som er i stand til at imødegå ikke kun dagens, men også morgendagens krav og udfordringer i transportbranchen."

De danske points

Det danske medlem af den internationale lastbil-jury er Lastbil Magasinets tekniske redaktør, Ivan Stjernqvist. Han placerede sine 12 stemmer således:

Scania Next Generation - 7 points.
Iveco Stralis XP/NP - 3 points.
Mercedes-Benz OM 471 - 2 points.

To andre titler

Udover årets lastbil bød aftenen også på to andre titler:

Årets varebil - Van of the Year 2017 - gik til VW Crafter.

Årets bus - Bus of the Year 2017 - gik til Solaris Urbino.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078