Vindmølledele rev sig løs under sejlads
Rederi og speditør blev enige om et forligsbeløb på 95.000 dollar. Sø- og Handelsretten fastslog, at forsikringsselskabet skulle dække forligsbeløbet. Læs her hvorfor.
Lørdag den 3. februar 2013 rev fem naceller sig løs under sejladsen til England. De løsslupne naceller beskadigede både det resterende gods og skibet. Kaptajnen søgte nødhavn i Frankrig, da der var risiko for yderligere beskadigelse af godset og skibet.
Speditøren blev hurtigt bekendt med skaden og anmeldte forholdet til forsikringsselskabet under sin speditøransvarsforsikring den følgende mandag. Det danske rederi, som også havde lidt et tab, rettede efterfølgende krav mod speditøren for det tidstab, som rederiet havde lidt på grund af indsejlingen i fransk nødhavn.
Forsikringsselskabet varetog sagsbehandlingen i knap halvandet år, frem til medio 2014. Under sagsbehandlingen indhentede forsikringsselskabet udtalelser fra en dansk og en engelsk advokat. Den danske advokat fik endvidere mandat til at indgå i forligsforhandlinger med rederiet.
Efterfølgende var forsikringsselskabet og speditøren uenige om, på hvis initiativ advokaterne var blevet antaget. Forsikringsselskabet forklarede, at de havde antaget advokaterne i fælles forståelse med speditøren. Speditøren mente derimod, at speditøren ikke var blevet involveret i beslutningen om at antage advokaterne.
Afviste at dække tidstabskrav
Den danske advokat drøftede forligsmæssige løsninger med rederiet, men den 8. september 2014, tre dage før udløbet af en forligsfrist fra rederiet, afslog forsikringsselskabet at dække tidstabskravet. Speditøren fortsatte selv drøftelserne med rederiet og afsluttede sagen med et forlig, hvorefter speditøren betalte 95.000 dollars (USD) til rederiet.
Speditøren lagde efterfølgende sag an mod forsikringsselskabet og krævede dækning for forligsbeløbet på 95.000 USD. Forsikringsselskabet mente dog ikke, at kravet fra rederiet var dækningsberettiget under speditørens ansvarsforsikring, idet den alene dækkede speditørens civilretlige ansvar over for ordregiver.
Speditøren mente derimod, at kravet fra rederiet var afværgeforanstaltninger, og at sådanne omkostninger måtte være dækket. Derudover havde forsikringsselskabet i to tidligere sager sagsbehandlet og valgt at dækket tilsvarende krav.
Sø- og Handelsretten
Forsikringsselskabet havde skabt en berettiget forventning om dækning. Retten fastslog, at forsikringsselskabet skulle dække forligsbeløbet på 95.000 USD.
Retten lagde først til grund, at forsikringsselskabet havde påtaget sig at behandle den anmeldte skade fra speditøren. Dernæst slog retten fast, at forsikringsselskabet på eget initiativ havde antaget to eksterne advokater og selv afholdt omkostningerne hertil.
Retten lagde betydelig vægt på, at det ikke var dokumenteret, at forsikringsselskabet tydeligt havde meddelt speditøren, at skaden ikke var dækket. Samtidig havde sagsbehandlingen varet 1 ½ år, hvilket fik retten til at fastslå, at forsikringsselskabet havde skabt en berettiget forventning om, at de ville dække skaden.
Retten påpegede yderligere, at det ikke var urimeligt for speditøren at antage, at skaden ville blive dækket, eftersom tidskravet var opstået for at minimere risikoen for flere skader på godset og fragtskibet.
IUNO mener
Afgørelsen er et eksempel på, hvordan et forsikringsselskab kan blive pålagt at yde dækning for en skade, hvor speditøren selv havde forligt sagen og betalt kravet.
Dommen er meget konkret, og retten tog eksempelvis ikke stilling til, om kravet efter sin art vil være dækket under forsikringen.
Sagen illustrerer vigtigheden af, at den, der handler inden for sit erhverv, bør udtrykke sig klart og tydeligt over for kunden. Mangel på klar accept eller afvisning af dækning kan i visse tilfælde medføre risiko for, at forsikringsselskabet kan blive bundet af klientens berettigede forventninger.
Sagen er anket til Østre Landsret.
[Sø- og Handelsrettens dom af 22. august 2016]
