23948sdkhjf

Uventet krydstogtanløb i Aarhus

24 timer. Længere varsel fik Aarhus Havn ikke om årets 30. krydstogtanløb
Blot 24 timer før det britiske krydstogtskib, 'Magellan' fra Cruise & Maritime Voyages, den 12. oktober lagde til i Aarhus Havn, fik byen besked om de 1.175 krydstogtgæsters ankomst.

I Aarhus har krydstogtsæsonen været lukket ned i ugevis - seneste anløb var den 26. september - men på mindre end et døgn lykkedes det at rulle hele krydstogt-apparatet ud på ny.

- Anløbet er en meget glædelig, men også meget uventet overraskelse, og vi har lagt kræfter i for at blive klar til modtagelsen. Velkomst-teamet fra Aarhus2017 er aktiveret, løberen er rullet ud, og det ekstraordinære anløb viser os, at byen er i forrygende krydstogtform, siger Peer H. Kristensen, der er direktør i VisitAarhus.

Den 18. maj i år kastede krydstogtskibet, der lige nu skulle være på vej mod Stockholm, første gang anker i Aarhus Havn. Skibet har besluttet at vende tilbage, da uvejr har forhindret den oprindelige ruteplan.

Dermed runder Aarhus helt uventet sit 30. krydstogtanløb i år og når dermed samlet set op på 66.117 krydstogtgæster i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125