23948sdkhjf

Flådesælger runder 25 år i branchen - og hos Volvo

Den 1. november fejrer Rauno Frederiksen 25 års jubilæum hos Volvo Trucks Danmark.

Han kan dermed se tilbage på en lang karriere i Volvo-verdenen, der startede med en læreplads som mekaniker hos Volvo-forhandleren Viggo Petersen Auto A/S i Køge.

Efter endnu en Volvo-ansættelse som mekaniker hos O. Sommer A/S i Taastrup arbejdede han dels med import og eksport af lastbiler samt salg hos Bilia i Herlev.

I 1991 vendte han så tilbage til O. Sommer A/S, hvor fokus var på salg af lastbiler, både som sælger, filialleder, og som salgs- og marketingchef indtil Volvo Trucks Danmark overtog O. Sommer A/S. Herefter blev han først salgschef og endelig Fleet Sales Manager i Volvo Trucks Danmark.

I anledning af jubilæet inviterer Volvo til åbent hus for alle kunder og samarbejdspartnere på Taastrupgaardsvej 32 i Taastrup. Det sker tirsdag den 1. november klokken 13.30-16.30.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078