Stor vækst på luftfragt fra Fjernøsten
Blue Water Shipping har oplevet en markant stigning i godsmængderne med fly fra Fjernøsten, takket være øgede markedsandele
Baggrunden skal findes i både en general vækst i importen fra Asien, samt at Blue Water Shipping øger sine markedsandele.
- Vi er inde i en meget positiv periode, hvor vi udover den generelle vækst også er i gang med at forbedre og udbygge vores transportservices på gods fra Fjernøsten til Danmark og resten af Skandinavien. Vi tilbyder således adskellige ugentlige afgange fra en række primære lufthavne i Fjernøsten, og vi arbejder løbende på at optimere vores setup i forhold til vores kunders behov. Det sker gennem vores egne kontorer og i samarbejde med agenter, siger Jonas Espersen, business development manager air and sea, Blue Water Aarhus.
Stærkt og alsidigt setup
Blue Water Shipping øger konstant kravene til agenter og andre samarbejdspartnere for at sikre, at kundernes krav og behov bliver indfriet effektivt og med højest mulig kvalitet.
- Markedet er i konstant bevægelse - og det samme er vores kunders behov. Vi oplever blandt andet, at mange kunder efterspørger luftfragt af større partier gods end tidligere. Det skyldes, at slutkunderne kræver hurtigere levering, og derfor skal vi kunne håndtere store godsmængder med kort varsel. Det er vi i stand til, netop fordi vi har et stærkt og alsidig setup.
Helt aktuelt giver betalingsstandsningen hos Hanjin, der er verdens 7. største rederi, store udfordringer for markedet - med massiv pres på kapaciteten. Og her kommer Blue Water Shippings ekspertise og alternative transportløsninger til gavn.
Blue Water tilbyder nemlig udover luftfragt og traditionel søfragt en række alternative transportløsninger for gods fra Fjernøsten - for eksempel intermodal sø/luft-løsning eller togtransport.
Kilde: Blue Water Shipping