Leman udvider aktiviteter i USA
Nyt kontor i denne amerikanske sydstat bliver det ottende i rækken for danske-virksomheden
- North Carolina har en af de hurtigst voksende befolkninger og økonomier i landet, og Charlotte har en strategisk vigtig beliggenhed indenfor branchen. Desuden har staten North Carolina og de omkringliggende stater betydelig import og eksport med både Europa og Asien, siger Thomas Krøyer, CEO for Leman Group.
Strategisk træk
Siden den succesfulde åbning af Leman-kontoret i Miami i 2015, og de seneste års vækst i forretningen i det sydøstlige USA, har det været et naturligt valg for Leman at åbne et nyt kontor i Charlotte.
- Et Leman-kontor i Charlotte styrker vores service til eksisterende kunder i Carolina- og Virginia-området, skaber ny forretning og giver lokal service til vores globale Leman-kontorer og agentnetværk, siger Torben Ladefoged, Regional Manager for Southeast USA.
Mikael Olesen, CEO for Leman USA, tilføjer:
- Med åbningen af endnu et kontor i USA er vi forpligtet til fortsat at yde kvalitetsservice til vores eksisterende og nye kunder i Carolina-regionen gennem vores ansvarlige forretningstilgang, der sikrer den højeste grad af overensstemmelse med lovgivning og integritet på alle tidspunkter.