23948sdkhjf

DSV bygger muskler på pharma

En stigende kompleksitet og større fokus på kvalitetssikring i transporten af lægemidler kræver dygtige specialister
Udviklingen indenfor medicin er i højeste gear, og sammen med stigende regulering fra myndighederne, stiller det højere og mer ekomplekse krav til medicintransport.

Det tager DSV konsekvensen af og ansætter en kvalitetsspecialist, skriver transportgiganten på sin hjemmeside. På den måde har kunderne en dedikeret person at gå til, som taler samme sprog og kan agere sparringspartner såvel som serviceorgan.

I DSV’s danske luftfragt følger pharma-teamet udviklingen tæt, så udvalget og kvaliteten af transportløsninger imødekommer kundernes krav. Susanne Edvardsen, der er Pharma & Healthcare Manager, oplever i højere grad, hvordan netop kvalitet og kvalitetssikring er blevet et væsentligt punkt for kunderne:

- Når vi er ude på besøg og taler transportbehov med kunden, ser vi oftere og oftere, at de kvalitetsansvarlige ”i hvide kitler” sidder med til møderne. Dette er bestemt en positiv udvikling, da vi sikrer en dialog om kundens specifikke krav til kvalitet og kvalitetssikring.

Forståelse for kravet til kvalitet
Kvalitetsspecialisten i pharma-teamet, Verena Pedersen, fortæller om kvalitetssikring i en tid med rivende udvikling:

- At kunne forstå en kunde og dennes behov og krav til kvalitet, er kvalitet i sig selv. Branchen og myndighedernes stigende krav gør, at behovet hos vores kunder er og bliver mere komplekst. En klar forståelse af kundernes krav til kvalitet og kvalitetssikring er simpelthen fundamentet for den bro, der skal bygges mellem de farmaceutiske krav til transporten og de transporttekniske krav, sige rhun, og fortsætter:

- Når det gælder håndtering af lægemidler, florerer den uskrevne lov, at hvis ikke det er dokumenteret, er det ikke sket. Det er dén verden, som lægemiddelbranchen har opereret i længe og som i de seneste år er givet videre til transportbranchen. Kravene fra vores kunder er stigende i forhold til højt dokumenteret standarder af deres transport, og dem lever vi op til.

Kilde: DSV

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156