Færøsk ærgrelse over SAS-rute
Atlantic Airways får konkurrence på København-Tórshavn
- Konkurrence er helt OK, men så skal den være på jævnbyrdige vilkår. Spørgsmålet er, hvor jævnbyrdigt et statsfinansieret og subsidieret SAS, som har sin hovedbase i København, er mod et lille færøsk selskab, siger Magni Arge.
- I løbet af de sidste syv år har flere SAS-folk siddet på centrale positioner i Atlantic Airways. To har siddet i bestyrelsen henholdsvis fra 2009 til 2013 og 2013-2016, mens en tredje har været direktør 2013-15.
- København er langt den største rute for os; men det ville være en gevinst, hvis SAS oprettede ruter fra Torshavn til Oslo og Stockholm, for dem har vi ikke.
Magni Arge er dog overbevist om, at Atlantic Airways vinder konkurrencen med SAS på grund af sit specialkendskab.
- Det har stor betydning, at Færøerne har sit eget nationale luftfartselskab med base på Færøerne og som skaber stor værdi i færøsk økonomi, siger han.
Genmæle: Vi har tavshedspligt
Et af de tidligere bestyrelsesmedlemmer, Søren Jespersen, imødegår Magni Arges insinuation i en skriftlig erklæring til Kringvarp, der er Færøernes modstykke til DR.
- Når man sidder i en bestyrelse, har man selvfølgelig indsigt i selskabets forhold og man har netop derfor tavshedspligt. Noget som burde være Magni Arge bekendt.
- De personer, der henvises til, er professionelle folk. Derfor er der selvfølgelig ingen sammenhæng med SAS’ plan om at starte en rute til Torshavn, slutter Søren Jespersen.
Ruten til Tórshavn er en blandt 15 nye ruter i det skandinaviske flyselskabs sommerprogram 2017.