23948sdkhjf

Nu er flådestyringen blevet mobil

Tag terminalen med ud af lastbilen. Hent en app til mobiltelefon eller tablet.
FLÅDESTYRING En lille smart skærm er alt, man behøver, for at kunne styre sin flåde af biler og give chaufførerne friheden til at tage kontoret med ud af førerhuset.

Chaufføren kan udføre "out of cabin" aktiviteter som at scanne dokumenter, tage billeder og modtage elektronisk kvittering på fragtbrevene. Alle informationerne bliver synkroniseret via en lille "black box" inde i bilen. Alle data sendes hjem til kontoret i real tid.

Samtidig overføres alle oplysninger om selve transporten også til kontoret via den sorte boks, der er bundet op til bilens can-bus og tachograf.

- Chaufføren kan udføre alle aktiviteter og overvåge hele transporten via en tablet, forklarer Per Bæk, der er projektleder hos Vehco. Han trækker en Samsung Galaxy 10 og af tasken og lægger den på bordet.

Sådan virker app’en

- Se her, siger han. Sådan virker appen.

- Når man starter på en tur eller skifter bil, kan man i appen manuelt vælger den bil, man sætter sig ind i, eller lade bluetooth’en gøre det. Hele systemet er koblet sammen med den sorte boks - så flådestyringen kan se, hvilken chauffør, der kører, når chaufførkortet er sat i.

- I app’en er der mulighed for at benytte EcoDrive, der hjælper chaufføren med at køre økonomisk og spare brændstof. Man kan også sende beskeder og kommunikere via Outlook.

Køre/hviletid

- Vi har også en avanceret køre/hviletidsregistrering.

Når vores sorte boks er bundet op på tachografen, får man et grafisk billede af sin rådighedstid, hviletid, hvornår man skal holde pause, mm.

- Vores system bruger også de symboler, som kendes fra tachografen.

Man kan også trække et hav af rapporter fra systemet til de analyser, man måtte ønske.

Tjekliste

Når man overtager bilen, har man mulighed for at gå en tjekliste igennem, så man ved, at bilen er i orden. Det er ligesom at hente en bil hos et udlejningsselskab. Man bør gå rundt om bilen med tjeklisten og konstatere, at det er korrekt, det der står.

- Man kan selvfølgelig vælge at godkende tjeklisten, så man ikke behøver at gå alle punkterne igennem, siger Per Bæk; men vi vil gerne vænne vores kunder til at se listen igennem. Hvis der for eksempel er kørt et sidespejl af eller et dæk trænger til at blive skiftet, kan man via app’en registrere det. Så sendes en besked til kontoret. Beskeden går til en computer på værkstedet, så man kan nå at bestille sidespejlet eller dækket og have det klart til montering, når bilen kommer hjem om aftenen.

Beskederne målrettes

- Vi bruger meget tid på at målrette beskederne i systemet. Det er vigtigt, at de rette mennesker får beskeden. Alle beskeder bindes op med email-adresser, siger Per Bæk.

En anden funktion i app’en gælder det vigtige brændstofregnskab.

- Hvis man benytter brændstofregnskabet, skal chaufføren taste sin tankning ind, hver gang der tankes.

- Denne oplysning har vognmanden mulighed for at tjekke via den regning, tankselskabet sender senere på måneden. Man kan også tjekke tankningen fra bilens can-bus, der har løbende registrerer hvor meget brændstof der er i tanken.

Brændstofforbrug i fokus

- Der er meget fokus på brændstofforbruget i transportbranchen. Alle er på udkig efter enhver uregelmæssighed. Derfor er systemets Start-Stop rapport en af de mest populære. Hver gang bilen stopper, læser can-bussen tidspunkt, sted og brændstof-stand. Det gør systemer igen, når bilen starter. På den måde kan man se, om der er forsvundet noget i den periode, bilen har holdt stille.

- Det er faktisk en funktion, vi udviklede i Comlog tiden. Den har vi taget med ind i Vehco, siger Per Bæk.

Omfattende trafikinfo

Vehco har valgt at bruge GoogleMaps, som er standard i alle Vehco-systemer.

- Når man åbner en besked på sin Vehco 4-skærm og trykker på den adresse, som der skal køres til, åbner Google Maps automatisk og viser vejen. Bruger man en anden navigation - Tom Tom, Garmin, Navigon - så åbner den automatisk.

- Det synes vi er smart.

Egen Samsung-tablet

Vehco leverer flådestyringssystemet med sin egen skærm/tablet. Det er en Samsung Galaxy Active Tab 8 i en robust udgave beklædt med hårdt gummi.

- Den anbefaler vi, siger Søren Als Christensen; men kunden kan også vælge at købe sin egen tablet og få vores software installeret på den. Man kan i dag købe tablets billigt; men man skal sikre sig, at den kan bruge vores system, slutter Søren Als Christiansen og Per Bæk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172