Nye Actros til H. Daugaard
- Det føles som om afstandene mellem Danmark og Tjekkiet er blevet kortere.
Det er de seneste års stadigt stigende aktivitetsniveau, der har skabt behov for nyinvesteringer - og H. Daugaard har i samarbejde med leverandører og de faste chauffører valgt at investere i de 12 Actros’er, som nu supplerer virksomhedens flåde.
Efter testkørsel i samarbejde med PEMA og P. Christensen A/S i Kolding er valget faldet på Mercedes-Benz’ Actros Stream Space 1845 LS. Det er nogle solide og gennemtestede biler, som både drifter stabilt, gør hverdagen i førerhuset bedre og sikrer en aktiv miljøindsats.
Førerhusets moderne faciliteter giver chaufføren en god kørekomfort. Fleetboard-flådestyringen giver et hurtigt overblik over bilens tilstand, forbrug og service og ikke mindst forenkler den manuelle håndtering af data med direkte download af data fra både førerkort og fartskriver. Sidst men ikke mindst gør det lave brændstofforbrug og den effektive Economy gearkasse bilen til en rigtig god investering i en grønnere fremtid.
Som en naturlig del af H. Daugaards investeringsberegninger og miljøfokus arbejdede virksomheden detaljeret med alle faktorer, herunder også bilernes dæk og deres påvirkning af både livstidsomkostninger og brændstoføkonomi. Testforløbet faldt ud til fordel for Michelins nye X Line Energy. Det er en langsigtet investering i miljørigtige kvalitetsdæk med lang levetid og minimeret rullemodstand. De giver et godt vejgreb, øget sikkerhed og en unik kørekomfort.
Må tage mange miljøhensyn
- Vi har som logistikudbyder et dagligt stort ansvar for at tage så mange miljøhensyn, som muligt - og konstant at have fokus på at vedligeholde og opdatere vores flåder, siger Palle Albertsen fra H. Daugaard.
- Samtidig vil vi gerne sikre vores chauffører en god hverdag på de europæiske landeveje. Vi ved, at en god chauffør, der ankommer med præcision og godt humør, styrker vores relationer på tværs af landegrænser. Vores investering i kvalitetsudstyrede biler er endnu et skridt i den rigtige retning. Det føles på mange måder, som om afstandene i Europa er blevet kortere.
H. Daugaard har også investeret i to nye 8-ton el-trucks til lageret i Kolding. De sparer også miljøet for flere tusinde liter diesel om året og gør firmaets miljøindsats endnu mere markant.
De 12 nye Actros er leveret af erhvervssælger Johnny Skytte Nielsen fra P. Christensen i Kolding.