Årets første sne varsler travlhed på Storebælt
Over 85 procent af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark går over storebæltsforbindelsen, så det er vigtigt, at den er farbar og sikker at køre på.
Foto: Sund og Bælt
Af Camilla Gade
Overvågningsrummet, eller O-rummet, følger vejrprognoserne nøje, og her kan man via avancerede prognoser se 24 timer frem og varsle bilisterne via for eksempel sms, hvis der er risiko for restriktioner eller ligefrem lukning af Storebæltsbroen. Samtidig sender DMI specielle meldinger, hvis de forudser risiko for kraftige vindstød, som også kan være farligt, når man kører på verdens 3. største hængebro.
Varsler selv saltning
Storebæltsbroen er bygget med sensorer i vejbanen som varsler, når der skal saltes.
- 2-3 timer før det er aktuelt, kan vi gøre klar til saltning. I dag salter vi oftest med en blanding af salt og vand, som er effektivt og skånsom for miljøet, forklarer Kim Agersø, teknisk chef i A/S Storebælt og fortsætter:
- Over 85 pct. af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark går via Storebæltsforbindelsen, så derfor er det vigtigt at broen er åben og driftssikker. Hvis vi bliver nødt til at lukke Storebæltsbroen helt eller delvist på grund af vind eller is, sker det altid i samarbejde med politiet.
Et specielt Storebæltsfænomen
Om vinteren opstår der en sjælden gang et helt specielt vejrfænomen på Storebæltsbroen: incloud icing. Der er tale om en slags overisning af kabler og pyloner, og det er farligt, fordi isen kan falde ned og ramme bilerne. Incloud icing forekom for eksempel i januar 2006, hvor broen måtte lukke i næsten et døgn.
Selv om der blev taget højde for udfordringer med vejret, da Storebæltsbroen blev konstrueret, observerede man alligevel under bygning af broen i 1996, at der forekom overisning på kranerne i 256 m højde. Det, man så, var in-cloud icing, som kræver helt specielle vejrforhold, før fænomenet opstår.
Den korte og lidt populære forklaring er, at det sker i høj luftfugtighed kombineret med hyppig vekslen mellem passerende kolde og varme fronter. Når isen har sat sig forskellige steder på broen, vil den på et tidspunkt begynde at smelte og falde ned på vejen i store, tunge flager - og det er farligt.
Storebæltsbroen har systemer til at overvåge, om der dannes is, og der er i tidens løb, sammen med for eksempel Teknologisk Institut, eksperimenteret med forskellige måder for at forhindre, at isen sætter sig fast - uden at der dog er fundet en løsning på problemet.
