23948sdkhjf

1 mio. biler har kørt på ny motorvej

Med omkring 16.000 biler i døgnet i snit, kører der 3.000 flere biler end forventet på Silkeborgmotorvejen hvert døgn
Trafikanterne har taget godt imod den nye Silkeborgmotorvej. Der skulle nemlig kun gå godt to måneder eller mere præcist 62,5 døgn før trafikant nummer en million satte kursen ud på den nye Silkeborgmotorvej, der åbnede den 11. september i år. Det viser Vejdirektoratets trafiktællinger på motorvejen.

Dermed rundede det samlede antal biler på vejen det skarpe hjørne på omkring 1 million i weekenden 12. - 13. november.

- Vi må konstatere, at trafikanterne virkelig udnytter muligheden for at komme hurtigere og mere sikkert frem mellem Aarhus, Silkeborg og Herning. Det er jo dejligt at se, at motorvejen er efterspurgt, og at trafikanterne og samfundet dermed får glæde af den, siger projektleder for Silkeborgmotorvejen, Mike Boesen.

Trafiktallet stiger sandsynligvis
Tallene skal dog tages med det forbehold, at Vejdirektoratet kun har talt trafikken i godt en måned.

- Men det betyder sandsynligvis, at tallet ligger i den lave ende. Flere tællinger og et mere solidt grundlag vil efter vores erfaring vise et højere tal, forklarer Mike Boesen.

En anden årsag til at trafiktallet vil stige fremover er, at motorvejen mangler at få åbnet tre ramper, heraf to tilkørselsramper, der ikke kunne åbnes samtidig med motorvejen den 11. september.

- Når trafikanterne kan benytte de sidste ramper, som vi forventer åbner i november og december, så stiger trafiktallet på motorvejen også, siger Mike Boesen.

Tallene viser også, at trafiktallet er højere end Vejdirektoratet forudså, da vejen i sin tid blev planlagt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078