23948sdkhjf

Betalte skoledage i arbejdstiden bærer frugt

Danske Fragtmænd har stor succes med at sende medarbejdere på skolebænken i arbejdstiden - med løn
I august måned ringede det ind til første skoledag i Danske Fragtmænds egen moduluddannelse flere steder i landet.

Undervisningen, der er tilpasset den enkeltes niveau, varetages af det lokale VUC, men foregår på Danske Fragtmænds terminaler og med udgangspunkt i virksomhedens eget materiale.

De første hold, der tæller 62 lager- og terminalmedarbejdere, har netop færdiggjort første uddannelsesmodul, og kursisternes evalueringer viser tydeligt, at tiden på skolebænken med dansk og IT på skemaet har båret frugt: Hele 90 % af deltagerne føler, de har lært noget.

Yderst tilfreds HR-direktør
- Jeg er ovenud tilfreds med evalueringen. Formålet er at give medarbejdere et fagligt løft, og det ser bestemt ud til at være tilfældet. Jeg er glad på både medarbejdernes og virksomhedens vegne, for begge parter profiterer af moduluddannelsen, udtaler HR-direktør Peter B. Jepsen. Han tilføjer:

- For os handler det om at gøre gode medarbejdere endnu bedre ved at tilbyde dem fitness for hjernen, så vi er bedre rustede til fremtidens faglige og digitale udfordringer, og jeg er overbevist om, at uddannelsen vil give den enkelte et fagligt og personligt løft, både på arbejdspladsen og privat.

Til januar starter nye hold op. Denne gang med 89 medarbejdere fordelt i hele landet. Moduluddannelsen kører efter planen frem til sommeren 2018.

Danske Fragtmænds Moduluddannelse:
- Danske Fragtmænd har indgået et samarbejde med ATL, Transportens Udviklingsfond og VUC, som har udmøntet sig i virksomhedens egen moduluddannelse henvendt til alle lager- og terminalarbejdere.
- Formålet er at styrke medarbejdernes basale færdigheder i læsning, skrivning, regning samt IT. Bevæggrunden er de høje læse-, skrive og regnekrav, der i dag stilles til medarbejderne. Krav som kun i fremtiden vil stige i takt med digitaliseringens indtog på arbejdspladsen.
- Medarbejderne, som er timelønnede, modtager fuld løn for deres tid på skolebænken. Det er frivilligt at medvirke, men hele 224 ud af 550 inviterede takkede ja til et forløb.
- Forud for undervisningen har der været afholdt screeninger lokalt. Her mødte hele 384 ud af 550 inviterede medarbejdere frem for frivilligt at give sig selv et fagligt servicetjek. 66 procent herfra er gået videre til uddannelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078