Vognmænd: Ingen sikkerhedsudstyr i gamle lastbiler
Det er dyrt og urimeligt at skulle imødekomme ønske fra havarikommissionen, mener vognmandsorganisation
Havarikommissionen anbefaler nyt sikkerhedsudstyr efter at have gennemgået alle lastbilulykker fra 2014. Havarikommissionens rapport viser, at 18 ud af 21 ulykker, der er sket i landzoner, kunne være undgået, hvis lastbilen havde haft installeret det sikkerhedsudstyr, som der kræves af nye lastbiler.
Christian Jensen fra Frie Danske Lastbilvognmænd er dog ikke enig i, at det kunne være godt, om de nye sikkerhedskrav gjaldt alle lastbiler.
- Hvis man går ind og køber en lovlig bil, kan man ikke bagefter stille krav, om at den skal opgraderes for omkring 20 procent af bilens værdi, siger han til DR P4 Nordjylland.
Kilde: DR P4 Nordjylland