Sikker parkering kan spare millioner
Nu skal lastbilchauffører have mulighed for at reservere en sikker parkeringsplads, og parkeringsselskaber skal have mulighed for at skabe et overblik og optimere brugen af deres pladser.
Connected Parking fra SAP er en cloud-baseret løsning, som skal være med til at sikre, at lastbilchauffører ikke behøver at holde på usikre steder, for eksempel når der er begrænsede muligheder for langtidsparkering.
Milliardtab skal mindskes
Undersøgelser peger på, at for eksempel tyveri og farlige parkeringer på usikre steder hvert år koster den europæiske transportindustri alene over 16 milliarder Euro.
Connected Parking-løsningen kan for eksempel benyttes af lastbilchauffører, der efter mange kørte kilometer på de europæiske motorveje har brug for en sikker parkeringsplads, og som nu får mulighed for at kunne reservere en plads før turen begynder.
Løsningen er allerede implementeret flere steder i Europa, for eksempel på udvalgte parkeringspladser i Tyskland, hvor SAP blandt andet indgår i samarbejde med Bosch Service Solutions om at sikre lastbilchauffører en tryg parkeringsplads.
Parkeringsplads reserveres hjemmefra
Chaufførerne kan med smartphone eller tablet hjemmefra reservere deres parkeringsplads i det tidsrum, der er brug for. En sensor i kameraet ved indgangen til parkeringspladsen scanner og genkender bilens nummerplade ved ankomst, hvorefter chaufføren kan fortsætte til en garanteret parkeringsplads på et lukket område.
Når parkeringen slutter, scanner kameraet igen bilens nummerplade ved udkørsel, og betalingen foregår kontaktløst via app’en.
Connected Parking giver også parkeringsselskaber mulighed for at få overblik over antallet af ledige parkeringspladser i real-time, reservere parkeringspladser og samtidig optimere brug og tilgængelighed i deres løsninger.