Færdselsstyrelsen advarer mod bremsefejl
Danske vognmænd er fortsat flinke til at holde bilparken lovlig og sikker. I hvert fald når det gælder de trækkende enheder. Når det gælder påhængsvognene, er situationen knap så god. Færdselsstyrelsens bilsynsstatistik viser - igen i år - at der var fejl på cirka 40 procent af de knap 50.000 påhængsvogne, som kom igennem et periodesyn i 2015.
- Det er en alvorlig situation, men den er ikke ny, lyder kommentaren fra Leif Lorenzen, chef for bilsynsafdelingen i Færdselsstyrelsen.
- En tredjedel af alle de påhængskøretøjer, der er klargjort til syn, har fejl ved bremserne. Sådan har det været længe. Sættevognsbremserne er underdimensioneret og kan ikke overholde præstationskravet mere end lige præcis. Det kan man se på nogle fabrikater af sættevogne. De er så dårlige fra fabrikkens side, at de kun lige akkurat klarer sig igennem de danske krav. Derfor skal der ikke så meget til, før de dumper ved synet.
- Det kan selvfølgelig også skyldes manglende vedligeholdelse af sættevognene, siger Leif Lorenzen.
Til gengæld viser statistikken, at fejlprocenterne på lastbilerne og trækkerne er væsentligt lavere. Den er på 17 procent i 2015. Det er et klart tegn på, at der er bedre bremser på motordrevne køretøjer.
- Hvis ikke køretøjerne lever op til præstationskravene, skal de til et omsyn.. Bremserne vigtige for trafiksikkerheden. Hvis de ikke kan leve op til kravene, kan det få fatale konsekvenser på vejene. Derfor er det et punkt, vi er meget strikse med.
Ingen stigning i synsantal
For person- og varebiler har antallet af syn været en smule stigende i 2015. Det skyldes, at der er kommet flere biler i vognparken efter flere års rekordsalg.
Det ser anderledes ud for de tunge køretøjer. Der har ikke været den samme stigning i antallet af tunge køretøjer. Faktisk falder antallet af danske indregistreringer lidt. Det kan skyldes, at der kommer flere lastbiler på udenlandske nummerplader.
Transportmagasinet: Er det positivt, at der ikke er sket de store ændringer de senere år?
- Det har vi ingen holdning til, svarer Leif Lorenzen.
- Vi er ikke politisk interesserede. Vi er en embedsmandsvirksomhed. Vi konstaterer, hvordan tingene er - men ikke hvorfor de er, som de er.
Succes med kontrol
Til gengæld vil Leif Lorenzen gerne udtale sig om det IT-værktøj, som blev indført i 2015 til at udtage køretøjer til kontrol.
- Det er et fantastisk værktøj. Det har været en rigtig god investering. Det er blevet nemmere at administrere kontrolsynene, og det er blevet mere ensartet for alle parter, siger han.
På en medbragt computer kan bilinspektørerne se, hvornår der er et syn, som de gerne vil kontrollere. Der sendes en besked til synshallen om, at den pågældende bil er udtaget til kontrol og derfor ikke må forlade synshallen, før den er blevet kontrolleret og godkendt.
Med det nye IT-værktøj kan en inspektør foretage sin søgning på mange forskellige måder. Han kan vælge en enkelt synsvirksomhed, han kan søge efter synsvirksomheder i et bestemt postnummer eller der kan søges efter en bestemt type syn.
Leif Lorenzen kan glædestrålende fortælle, at der siden indførelsen af den nye kontroludtagning har været en klar tendens til færre oversete tekniske fejl ved synene end førhen.
- Det er en klar tendens, siger Leif Lorenzen. Der er færre fejl på bilerne, når de forlader synshallen. Der er færre oversete tekniske fejl. Så vi er meget glade for systemet.
Efteruddannelse på vej
Bilsynsbranchen har de senere år beklaget sig over, at der uddannes for mange synsmedarbejdere, og at uddannelsen skulle være for let. Hertil svarer Leif Lorenzen, at lovgivningen i sin tid blev indrettet på, at det skulle være let at blive bilsynsmand.
- Vi har hørt branchens beklagelser. Færdselsstyrelsen er censorer ud uddannelsen og godkender det undervisningsmateriale, der bruges. Derfor er vi dybt inde i uddannelsesplanerne.
- Vi er faktisk i gang med at etablere en efteruddannelse af synsmedarbejderne. Den efteruddannelse kommer til at træde i kraft ved årsskiftet, hvor vi også er klar med nogle reviderede regler om ombygning af køretøjer.
- Vi har arbejdet med planerne i mere end et år. Skolerne har været involveret. Vi kører nogle efteruddannelseskurser i 2017. Senere tager vi stilling til, om efteruddannelsen skal være obligatorisk.
- Målet med efteruddannelsen er, at man skal være bedre ude i synshallerne. Medarbejderne skal også blive opfrisket i de mange ændringer, der foregår i reglerne for køretøjer. Der sker mange ting. Forskrifter for køretøjer bliver justeret en gang om året. Der kommer hele tiden nye EU-regler. Derfor er sådan en opdatering vigtig.
- Vi skal være sikre på, at medarbejderne i synshallerne bliver opdaterede på det arbejde, de skal udføre.
Det skal man sikre sig. Derfor vil det være en mulighed at gøre sådan efteruddannelse obligatorisk, ligesom den også kan blive en del af grunduddannelsen af synsmedarbejdere.
