23948sdkhjf

Tyske klager forsinker milliarddyrt Femern-byggeri – igen

Den tyske miljøgodkendelsesproces ser ud til at blive yderligere seks måneder forsinket og forventes først forventes afsluttet i 2018.

Det oplyser den nye danske transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), efter et møde med sin tyske kollega, Slesvig-Holstens transportminister Reinhard Meyer, og den dansk-tyske transportkommission.

- Både regeringen og Femern A/S er klar til at sætte maskinerne i jorden, så snart den tyske godkendelsesproces er i hus, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at byggeriet forsinkes af tyske godkendelsesprocedurer. Men forskellige lande har forskellige traditioner og procedurer. Det afgørende er, om man bruger de nødvendige ressourcer indenfor de rammer, man er underlagt. Det har minister Meyer forsikret, at Slesvig-Holsten vil gøre og jeg har fortalt om den store indsats, der gøres i Femern A/S, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Tyskerne bestemmer

Hos Femern A/S tager man den tyske udmelding til efterrretning:

- Det er de tyske myndigheder, der bestemmer tidsplanen. Det respekterer vi naturligvis fuldt ud. I Femern A/S har vi fortsat fuldt fokus på at kunne aflevere vores svar på samtlige 12.500 tyske indsigelser i Kiel i februar 2017. Det er dét, vi tidligere på året har aftalt med de tyske myndigheder, og den frist agter vi at overholde. Vi har lige nu 150 interne og eksterne eksperter, der arbejder på besvarelserne, lyder det i en udtalelse.

Femern-tunnelen kommer til at tage mindst otte år at bygge, og det samlede budget for projektet er knap 53 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085