23948sdkhjf

Generationsskifte hos EVZ Transmission

Firmaets renoverede gearkasser sælges i hele Europa.

I dagens "smid-væk" samfund er det noget helt specielt, at et firma har fået succes med renovering af gearkasser, som sælges til virksomheder i hele Europa. Og at firmaet er dansk gør bare historien endnu bedre.

Det er store gearkasser - til busser og tog - som firmaet er specialiseret i.

- I længere tid har vi arbejdet på at fremtidssikre EVZ Transmission gennem et generationsskifte, fortæller John Frederiksen.

- For at kunne sikre den meget spændende udvikling som firmaet befinder sig i med forsat ekspansion de kommende år, er det vigtigt at den fremtidige ledelse af firmaet er på plads.

Derfor indtræder Mogens Hehl Olsen som partner, sammen med firmaets stifter John Frederiksen.

John Frederiksen vil i mange år fremover stadig være i firmaet, mens depechen overdrages mere og mere.

- Det har været meget vigtigt for mig, at sikre mit livsværk i fremtiden således, at arbejdspladserne ikke bare består men også kan udvides med nye kollegaer i fremtiden, siger John Frederiksen.

Arbejdet sammen i mange år

Mogens og jeg har arbejdet sammen i mange år, og jeg er sikker på, at jeg i ham har fundet den rette til at overtage roret.

- Fremtiden ser meget spændende ud, siger Mogens Hehl Olsen.

- For mig er det en kæmpe udfordring og et enormt privilegium, at jeg får lov til at indgå i dette generationsskifte.

- Jeg glæder mig utroligt meget til udfordringerne fremover.

EVZ Transmission er nu rustet til at være en solid samarbejdspartner i årene fremover.

Reception

For at markere, at Mogens Hehl Olsens indtræden i direktionen holdes reception torsdag den 5. januar 2017 kl. 13.00 -16.00

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095