23948sdkhjf

ATL-direktør har disse tre ønsker for 2017

Lars William Wesch kommer med sine bud på, hvad der skal præge transportarbejdet det kommende år

Her ved udgangen af 2016 er situationen i vores branche mere eller mindre, som den var for et år siden.

Økonomisk går det en smule bedre – måske mere en smule end bedre. Virksomhederne har stadig svært ved at finde medarbejdere, men branchens image er blevet lidt bedre blandt de unge. Det skyldes ikke mindst kampagnen ”Job i transport” og tv-udsendelsen ”De unge truckere”.

Jeg har tre ønsker, som jeg håber går i opfyldelse i løbet af det kommende år:

Vi skal sikre et overenskomstresultat, som peger frem. Resultatet skal understøtte en positiv udvikling og stigende produktivitet for branchen til gavn for os alle.

Dernæst er der brug for at lempe reglerne for køre- og hviletid. Som det er nu, bliver selv mindre fejl straffet hårdt. Jeg håber, at politikerne i det kommende år vil lempe sanktionerne over for chauffører og vognmænd, når der er tale om ubevidste fejl eller sjusk.

Venstre-regeringen kom - som en af sine sidste handlinger - med et forslag om lempeligere regler. VLAK-regeringen bør fortsætte i det spor, der er lagt ud. Det er der i høj grad brug for.

Endelig håber jeg, at vi til sommer vil se et positivt resultat af kampagnen ”job i transport”. Kampagnens lastbil har besøgt skoler og uddannelsesinstitutioner over hele landet. Alene på folkeskoler har 400 skoleklasser mødt den. Interessen fra de unge har været stor, og tilbagemeldingerne er yderst positive.

Men det skal helst kunne aflæses i et stigende antal unge på erhvervsskolerne efter sommerferien og øget interesse for at blive chauffør i øvrigt.

Jeg ser frem til det kommende år.

Glædelig jul og godt nytår.

Kilde: ATL

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094