23948sdkhjf

Sjælden lastbil til Volvo-museets samling

Volvo-museet i Göteborg har købt et eksemplar af en truet lastbilsart for at supplere den i forvejen omfattende samling af Volvo-køretøjer

Volvo Titan Tiptop produceredes kun i lidt over 1.400 eksemplarer, og i dag findes der kun meget få i verden. Nu har et eksemplar i tiptop stand fået lov at parkere på Volvo-museet.

Som den første tunge frembyggede europæiske lastbil, der havde førerhus, der kunne tippes, var Volvo Titan Tiptop en sensation i branchen. Den manglende motorhjelm foran føreren dannede standarden for, hvordan de europæiske lastbiler kom til at se ud – og hvordan de ser ud selv i dag.

Modellen blev produceret mellem 1964-65, men den hurtige udvikling inden for design betød, at der ikke nåede at blive produceret mere end 1.429 styk, inden det var tid til den næste model.

- For os er det naturligvis fantastisk, at vi fik mulighed for at købe denne bil, og oven i købet i en rigtig fin original stand. Den repræsenterer en vigtig epoke i Volvo Trucks’ historie, og supplerer derfor samlingen rigtig godt, siger Søren Nyeboe, direktør for Volvo-museet.

Brødrene Robert og Rustan Eliasson, der nu har solgt lastvognen til museet, reddede den fra en langsom død ude på en mark.

- Det krævede en masse arbejde at få den i så god stand, men nu er den nok også den mest fuldendte Titan Tiptop, der findes i dag. Vi har brugt en enorm mængde tid på at køre rundt og finde originale dele i hele Sverige og også i Norge, siger Rustan.

Som ny transporterede lastvognen gods blandt andet imellem Sverige og Finland. Robert købte lastbilen som teenager i begyndelsen af 80'erne og brugte den i nogle år. Efter at han solgte bilen i 1986 blev den sendt til skrot, og den tilbragte 8 år spredt ud på en mark.

- Beslutningen om at købe bilen tilbage og renovere den var nok mere følelsesladet end logisk, men det var bestemt det hele værd, griner Rustan Eliasson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189