En tillidsmand på en transportvirksomhed blev bortvist, da han – for anden gang inden for 12 dage – ikke kunne starte lastbilen efter at have pustet i bilens alkolås.

Tillidsmanden var ansat som chauffør og kørte udelukkende med benzin og olie. Af sikkerhedsmæssige årsdager har virksomheden en nultolerancepolitik over for alkohol, og der er installeret alkolås i alle lastbiler.  Alkolåsen virker som en startspærre og forhindrer bilen i at starte, hvis den person, der puster i apparatet, har en alkoholpromille på 0,2 eller derover.

Vigtigt at medarbejderne er informeret
Advokatfuldmægtig i DI/ATL Frederik Rindom Korch, der førte sagen for virksomheden, fortæller, at det er afgørende for sagens udfald, at virksomheden har en klart formuleret alkoholpolitik, som medarbejderne er blevet informeret om på forhånd.

- I dette tilfælde er alkoholpolitikken beskrevet i tillidsmandens ansættelseskontrakt. Den fremgår af chaufførhåndbogen og et tillægsdokument til chaufførhåndbogen. Alkoholpolitikken er også nævnt i en lokalaftale, der gælder for en gruppe chauffører på virksomheden, siger Frederik Rindom Korch.

Tidligt om morgenen den 14. juli sidste år mødte tillidsmanden på arbejde. Han pustede i alkolåsen, men bilen ville ikke starte. En udskrift fra alkolåsen viste senere, at hans promille var over 0,2. Efter 45 minutter var den faldet til 0,18, og først på det tidspunkt kunne bilen starte. Tillidsmanden fik ved den lejlighed en kraftig mundtlig påtale, hvor alkoholpolitikken og sanktionen ved gentagelsestilfælde blev indskærpet over for ham.

Den 25. juli gentog episoden sig. Men denne gang viste udskriften fra alkolåsen, at promillen var på 0,43. Tillidsmanden fortsatte med at forsøge at starte bilen, og næsten halvanden time senere viste alkolåsen en promille på 0,29. Da virksomheden modtog målingerne fra alkolåsen, blev han indkaldt til en samtale, hvor han blev bortvist fra virksomheden.

Alkolåsen fungerer som dokumentation
Tillidsmandens faglige organisation, 3F, mente, at bortvisningen var usaglig og indklagede sagen for en faglig voldgift. De mente ikke at data fra alkolåsen kunne stå alene. Desuden læste de lokalaftalen sådan, at der skulle udføres en kontrolmåling med et alkoholmeter, og at der skulle tages en blodprøve, hvis der var uenighed om kontrolmålingen.

Under sagen førte DI/ATL vidner, som understøttede troværdigheden i målingerne fra alkolåsen.

- Særligt under den anden hændelse er der ingen tvivl om, at den målte promille ikke kan skyldes andet end indtagelse af alkohol, siger Frederik Rindom Korch.

Opmanden skriver i sin kendelse, at det kommer virksomheden til skade, hvis der kan rejses berettiget tvivl om målingerne fra alkolåsen, og virksomheden ikke indhenter andet bevis. Men i dette tilfælde var der ikke tvivl om, at målingerne fra alkolåsen var korrekte.

- Med denne afgørelse er vi klogere på retsstillingen. Når der er tale om certificerede og kalibrerede alkolåse, og målingen ligger ud over den almindelige usikkerhed, kan data fra alkolåsene fungere som bevis. Det kan blive afgørende i fremtidige sager, siger Frederik Rindom Korch.

Kilde: ATL