23948sdkhjf

Flere kvinder i førerhusene

Kvinder skal have bedre muligheder for en karriere i transportbranchen, mener EU-politikere

Kønsfordelingen i transportsektoren er ikke lige. Kun 22 procent af de, der arbejder inden for transport, er kvinder. Inden for vejtransporten er andelen af kvinder kun 14 procent. Når man sammenligner med den samlede europæiske økonomi, er 46 procent kvinder.

Med dette udgangspunkt holdt organisationen European Logistics Platform (ELP) sammen med flere medlemmer af Europa-Parlamentet den 24. januar en konference om ligestilling i transportbranchen. 40 EU-politikere og repræsentanter fra transportbranchen deltog for at diskutere mulighederne for at få flere kvinder ind i transport og logistik.

Ifølge Europarlamentet er det vigtigt med en ” afbalanceret kønsfordeling, da det fører til gode resultater for erhvervslivet og fører til bedre udnyttelse af færdigheder og kompetencer. Men der er behov for lederskab for at opnå disse resultater."

Svenske eraringer

Tove Winiger fra den svenske vognmandsforening, Svenska Åkeriföretag (SÅ), præsenterede de svenske erfaringer, hvor kønsaspektet er blevet mindre og mindre.

Winiger fortalte, at kvindelige chauffører af mange virksomheder opfattes som et plus: Sikrere kørsel, færre reparationer og mindre brug af brændstof.

Men hun understregede også, at visse grundlæggende problemer skal håndteres såsom hygiejniske faciliteter på rastepladser.

Kampagne i England

I England fra vognmandsorganisationen Freight Transport Association (FTA) kørt landsdækkende kampagner for at tilskynde kvinder til at overveje logistikken som en karrieremulighed.

Ifølge Sally Gilson fra FTA har haft held med kampagner over for elever i skolerne.

- Det er vigtit for de unge, at de kan se op til nogle kvindelige rollemodeller. Det er også vigtit at anerkende de præstationer, der er opnået af kvinder i faget.

Sally Gilson understregede behovet for mere udveksling af ”best practices”, fælles tilgang på tværs af alle transportformer og kønsneutral karriererådgivning.

Initiativer fra EU 

Gilles Bergot, der er vicekontorchef i Generaldirektoratet MOVE, oplyste, at EU-Kommissionen forbereder en platform for ligestilling, der samler relevant erfaringer og kompetencer til yderligere at fremme ligestilling i transport.

Kommissionen er allerede på vej med undersøgelser af fordelene ved at ansætte kvinder. Desuden vil man også se, hvad der kan gøres for at øge transportsektorens tiltrækningskraft på kvinder.

European Logistics Platform består af organisationer og virksomheder inden for transport. Blandt medlemmerne er lobbyorganisationen Nordic Logistics Association, der har DTL som medlem.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078