23948sdkhjf

Fynsk virksomhed skaber arbejdskraft til transportbranchen

Vil besætte de job, som danskerne dropper

16 flygtninge fra flere forskellige lande havde mandag første arbejdsdag hos AMU-Fyn i Odense.

Forude venter to års skolegang, inden de til sidst har gennemført IGU-uddannelsen. En uddannelse, der vil give dem alle nødvendige færdigheder til at tage et job i transportbranchen.

Virksomheden Godik i Ejby, der bedst er kendt for at levere mobiltoiletter til landets mange koncerter, er primus motor på projektet. De oplever ofte problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, en del af årsagen er ifølge Søren Lauridsen fra Godik enkel.

- Vi gør det her, for at vise, at vi som virksomhed vægter social ansvarlighed højt. Men også fordi, vi oplever, at danskere ikke finder et job hos os interessant, siger Søren Lauridsen til TV2 Fyn.

Ud over Middelfart Kommunes jobcenter er også jobcentrene i Jammerbugt, Roskilde, Greve, Glostrup og AMU-Fyn med i projektet, hvor man blandt andet har flygtninge fra Syrien og Armenien.

En af de 16 flygtninge, der er startet på AMU-Fyn i Odense, er Abdul Kader, der til daglig bor i Jammerbugt Kommune.

- Det er et fantastisk projekt. Det er en god ting, at man med det her nye projekt hjælper folk som mig med at kunne komme nærmere adgang til arbejdsmarkedet, forklarer Abdul Kader, der har boet i Danmark i 1,5 år.

IGU-uddannelsen har det generelt svært, på landsplan er der kun indgået aftaler for cirka 150 personer. Et tal den fynske virksomhed Godik med dagens første skoledag er med til at øge signifikant. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094