23948sdkhjf

EU-transportministre i fælles kamp mod piratkørsel

Den danske transportminister Ole Birk Olesen og transportministrene fra Tyskland, Østrig, Belgien, Italien, Luxembourg, Norge, Sverige og Frankrig har netop givet hinanden håndslag på, at de ni lande fortsat vil bekæmpe social dumping og piratkørsel på Europas veje.

Det skete på et møde i Paris 31. januar i erkendelse af, at godstransporten i Europa står med unfair konkurrence og social dumping som de helt store udfordringer i dagens transportmarked. Det skriver Fagbladet 3F.

De ni ministre har udover det fælles håndslag også skrevet under på en aftale ”Road Alliance”, der med en lang række indsatsområder skal sikre fair konkurrence via skarpere EU-regler, bedre kontrol og et opgør med de såkaldte postkasseselskaber.

Udspillet kommer nogle måneder, før Europa Kommissionens vejtransportpakke, der blandt andet skal komme med forslag til, hvordan de sociale rettigheder på godstransportområdet kan sikres.

3F Transport har i årevis arbejdet på at holde social dumping på vejgodstransportområdet fast på dagsordenen. Og Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport, er forsigtig optimist:

- I sidste uge deltog jeg i et møde med EU’s transportkommissær, Violeta Bulc. Hun gjorde det klart, at de kommende nye regler for vejtransport i EU blandt andet betyder et opgør med svindel og postkassefirmaer, siger Jan Villadsen til Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094