23948sdkhjf

P. Fournaise drifter sig til sit overskud

Den fredericianske transportvirksomhed laver flot overskud og har travlt med at vækste forretningen

Det er i høj grad drift, der er overskriften, når det kommer til at skabe overskud i butikken hos P. Fournaise.

Transportvirksomheden med hovedsæde i Fredericia leverede i efteråret 2016 et flot regnskab med overskud på 2,8 mio. kr. for regnskabsåret 2015/2016 – en vækst på mere end 2 mio. kr. i forhold til året før.

- Det er drift, drift, drift. Vi har haft nogle gode opgaver, og der er nogle ting, der har flasket sig for os. Beskæftigelsen var god i året, og vi har løbende optimeret på forretningen. Vi har fået flere spændende kranopgaver og meget weekendkørsel, forklarer Peter Fournaise, administrerende direktør i P. Fournaise.

Forventningerne for det igangværende år er ikke helt i samme skala, men dog med et resultat ”noget i nærheden”, vurderer Peter Fournaise.

- Indtil videre følger vi budgettet, men det afhænger selvfølgelig meget af hvordan foråret tegner sig, for januar og februar er jo altid en stille periode for vores vedkommende, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062