23948sdkhjf

Afgift ved generationsskifte sættes ned

Nyt lovforslag nedsætter bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder
Som reglerne er i dag, skal der betales bo- eller gaveafgift på 15 pct. ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til eksempelvis et nært familiemedlem.

Det nye forslaget indebærer ifølge revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC, at bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist fra 15 pct. til 5 pct. frem mod 2020 ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.

På den måde sikres en markant forbedring af vilkårene ved generationsskifte af familieejede virksomheder.

Det skal være med til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder, der bliver berørt af de kommende generationsskifter i danske virksomheder.

Strammere successionsregler
For at sikre at nedsættelsen forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder, indeholder lovforslaget også stramninger af successionsreglerne - altså regler ved generationsskifte i de familieejede virksomheder.

Efter de nuværende regler er der ifølge PwC mulighed for at overdrage både en personlig ejet virksomhed som et selskab til nære familiemedlemmer efter disse regler forudsat, at der ikke er tale om en såkaldt passiv virksomhed eller pengetank.

Succession betyder, at der ikke sker beskatning i forbindelse med overdragelsen, men at den der overtager skattemæssigt stilles på samme måde som den, der har anskaffet aktierne eller aktiverne.

Stramningerne skal ifølge lovforslaget blandt andet ses på baggrund af, at pengetankreglen fremover ikke alene vil være afgørende for adgangen til skattemæssig succession, men også for adgangen til nedsat bo- og gaveafgift, lyder vurderingen fra revisionsvirksomheden PwC.

Nedsættelsen af bo- og gaveafgiften skal - hvis lovforslaget vedtages - have virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016, mens de øvrige dele i lovforslaget skal træde i kraft fra 1. juli 2017. Eftersom nedsættelsen af bo- og gaveafgiften foreslås tillagt virkning med tilbagevirkende kraft, kan der blive tale om genoptagelse af eventuelle afgiftsberegninger foretaget efter de tidligere regler, oplyser PwC.

Læs mere om de konkrete forslag hos PwC her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094