23948sdkhjf

Certificeret til natdistribution

Opfylder de støjkrav, som er gældende for den såkaldte PIEK-standard.

En af de tre finalister til Årets Opbygning 2017 er en Scania hybridlastbil med C02 køleanlæg leveret til JH Transport & Logistics, Brøndby. Køleanlægget er et Cryo Tech køleanlæg fra Thermo King. Det kører på CO2.

- Køleanlægget kører helt uden dieselmotor. Kulden kommer ved at slippe nedfrosset CO2 ind i kølerummet. Derfor er der stort set ingen CO2-udledning fra processen, fortæller Steen Nelting fra KH OneStop, der forhandler køleanlægget.

- Under lastbilen sidder en tank med plads til 430 kg CO2. Hvis chaufføren bruger den fornuftigt, kan det holde til flere dages brug. Det vil sige, at han ikke skal åbne kølerummet mere end højst nødvendigt.

CO2 fra affald
Steen Nelting fortæller også, at det CO2, der bruges til at holde varerne kolde, stammer fra forbrænding af affald.

- CO2 fra afbrændingen opfanges, inden det slipper ud i naturen. Herefter komprimeres det og fryses ned, så det bliver flydende. Det kan opbevares i flydende form i tryktanke, som dels står hos Rema 1000 eller hos KH OneStop.

- Skulle der være nogle vognmænd eller transportører, som er interesserede i at køre med CO2-køleanlæg, kan der stilles tanke til rådighed, siger Steen Nelting.

Opfylder PIEK-standard
Kølekassen, som er udviklet af den tyske trailerproducent, Schmitz Cargobull, består blandt andet af skillevægge, så man afgrænse eller flytte det område, der skal køles ned efterhånden som varerne leveres og bilen tømmes.

Kølekassen er ekstra isoleret, så den opfylder de støjkrav, som er gældende for den såkaldte PIEK-standard. Liften er en Zepro 2500, som er speciel udviklet til at være lydløs, når der køres på den med palleløftere.

Lastbilen er hybrid
Lastbilen er en Scania P320 hybridlastbil, der kører både på el og diesel. El-motoren er helt lydløs og kan køre 2-3 km på en opladning.

Det tager 15-20 minutter for batteriet at blive opladet. Det oplades under kørslen – dels af dieselmotoren, dels af bremsningen.

Distribution om natten
Formålet med opbygningen af denne bil er distribution i ydertimerne. Bilen er godkendt til at kunne levere varer i ydertimerne uden at være til gene for beboerne.

Mange byer har restriktioner for levering af varer, og man må først levere varer efter kl. 7 om morgenen. Håbet er at få lov til at komme ind i byerne tidligere end det tidspunkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095