23948sdkhjf

Vagtskifte hos Scania Danmark

Ny administrerende direktør tiltråde den 1. august 2017

Marcus Holm er ny mand i direktørstolen hos Scania Danmark. Den 1. august indtog han kontoret for enden af gangen i Scania Danmark i Ishøj.

Marcus Holm har været i Scania siden 1994, hvor han startede som trainee i Research & Development afdelingen på Scanias hovedkontor i Södertälje. Siden har han haft forskellige stillinger i produktionsleddet i Scania. Han har blandt andet været produktionschef på fabrikken i Sao Paolo i Brasilien.

Senest har han været ansvarlig for Scanias førerhus-fabrik i Oskarshamn, hvor han fratrådte for tre måneder siden for at gennemgå et træningsforløb i forskellige europæiske Scania-afdelinger for at forberede sig på sin nye stilling som direktør for den danske organisation.

Vil lære dansk
- Det første, jeg vil koncentrere mig om, er at lære det danske sprog, siger Marcus Holm, som netop nu rejser rundt i Danmark for at hilse på forhandlere og kunder og lærer organisationen at kende,

- Danmark er et modent marked, som er langt fremme på grøn transport og ”connectivity”. Det glæder jeg mig til at være en del af, siger han.

- Jeg har stor respekt for de resultater, Scania Danmark har præsteret under min forgænger, Janko van der Baan. Han efterlader sig en veltrimmet organisation, som jeg vil komplettere med mit netværk i fabriksdelen hos Scania. Et af mine fokusområder er at få bragt leveringstiderne ned til et minimum, siger Marcus Holm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078