23948sdkhjf

Lille fald i godstransport på jernbane

Det samlede godstransportarbejde (godsets vægt gange transporteret distance, tonkm) faldt med 1 procent i 2016. Det samlede godstransportarbejde var 2,6 mia. tonkm. Samme år var godstransportarbejdet med danske lastvogne 16 mia. tonkm. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Transportarbejdet for transitgods, det vil sige gods der udelukkende passerer gennem Danmark, faldt 2 procent. Det udgjorde det primære bidrag til det samlede fald, da transit udgør over 80 procent af det samlede godstransportarbejde på de danske jernbaner. Der var også et fald i den rent danske transport på 8 procent. Den nationale godstransport udgør 7 procent af det samlede godstransportarbejde.

I 2016 var der samtidig vækst i den internationale godstransport, idet godstransportarbejdet med varer til Danmark steg 10 procent og varer fra Danmark steg 34 procent. Det internationale godstransportarbejde udgjorde samlet 11 procent af godstransportarbejdet på det danske jernbanenet.

Passagertransporten på det danske skinnenet var i 2016 på 272 mio. passagerer. I forhold til året før var det en fremgang på 1 procent og siden 2012 en stigning på 7 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078