23948sdkhjf

HT Transport bygger nyt

Billund-vognmand er vokset ud af de gamle rammer og bygger sig til mere plads med blandt andet chaufførfaciliteter

Hos HT Transport i Billund går det stærkt. I takt med den stigende aktivitet, må virksomheden ansætte flere medarbejdere, og nu er rammerne blevet for trange.

Derfor opfører vognmanden nu 400 kvm tilbygning, fyldt med flotte og moderne faciliteter. Samtidig skal de eksisterende bygninger moderniseres og opdateres. Det skriver JydskeVestkysten.

Den nye tilbygning skal indeholde administration og kantine, samt chaufførrum, toiletter og baderum, fortæller administrerende direktør Jørgen Poulsen til JydskeVestkysten.

Han glæder sig over travlheden i firmaet.

- Jeg må sige, at det går stærkt i øjeblikket. Det kniber med at følge med. Det er da positivt, for alternativet ville være værre, men man skal også kunne nå at levere den kvalitet, vi gerne vil, siger Jørgen Poulsen til avisen.

Byggeriet skal efter forventningen stå færdigt ved årsskiftet.

HT Transport har 100 medarbejdere og råder over 70 lastbiler, med yderligere 10 lastbiler, der mere eller mindre fast er tilknyttet kørsel hos virksomheden.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156