23948sdkhjf

Presenning-virksomhed har vokseværk

Nu samles al knowhow omkring presenninger under ét tag i Padborg.

Sækko Solutions i Padborg styrker sin position ved at købe Sækko Presenning ud af KH OneStop A/S. Overtagelsen er sket med virkning fra den 1. oktober 2017.

Sækko Solutions er kendt for at sælge partytelte, lagertelte, termoprodukter og hoppepuder, mens Sækko Presenning er førende inden for lastvognspresenninger, toprullepresenninger og fragtpresenninger.

De to presenningsvirksomheder samles nu i nye lokaler på Hermesvej 4 i Padborg under navnet Sækko Presenning – og medarbejderstaben bliver øget fra seks til 16 medarbejdere.

Virksomhedens ejer og direktør, Kristian Hansen, har et mål: Sækko Presenning skal være den største producent af presenninger i Danmark.

- Jeg glæder mig til at få en større fleksibilitet, siger han.

- Vi bliver et stærkere team, og vi kan nu sige ja til alle typer af specialopgaver. Vi har det mandskab, der skal til.

 

Bygger til

- På sigt kommer sammenlægningen af de to virksomheder også til at betyde flere ansættelser, siger Kristian Hansen, der ruster Sækko Presenning til fremtiden ved at flytte i nye lokaler og opføre en tilbygning på 600 kvadratmeter.

- Jeg ser et stort potentiale i vores produkter. Vi er allerede førende inden for presenninger til lastbiler og trailere. Vi vil nu også fokusere på at bliver førende inden for telthaller.

- Hvis et byggemarked pludselig mangler 1000 kvadratmeter plads på lageret, kan de købe en telthal af os. Det koster noget mindre end en fast bygning, og vi rykker hurtigt ud – ligesom vi også kan fjerne den hurtigt igen, slutter Kristian Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078