23948sdkhjf

DTL: Begræns traktorer på vejene

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har undersøgt 25 ulykker med traktorer og motorredskaber siden 2013. Det får DTL til at reagere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har udgivet en rapport, der har undersøgt 25 ulykker med traktorer siden 2013.

Rapporten viser blandt andet, at 21 ud af 25 ulykker med traktor involveret er sket på landeveje på hverdage mellem 6-12 og 15-18 – og 5 er sket i mørke.

Rapporten er blevet til på baggrund af den triste kendsgerning, at der årligt forekommer 40-55 personskadeulykker og omkring 5 dræbte som følge af traktorer på vejene. Typiske tidspunkter på året for traktorulykker er august, september og oktober måned.

Aparte på vejene
Underdirektør i DTL – Danske Vognmænd Frank Davidsen er glad for, at der sættes fokus på traktorernes færden på vejene:

- Vi har i DTL den holdning, at traktorer som helhed er en aparte forekomst på vejene. De har helt særlige kørselsmønstre, de kører ved særligt lave hastigheder, de føres ofte af helt unge helt ned til 16 år, og de er absolut ikke kollisionssikre. Jeg synes, at rapporten fra HVU viser, at det i hverdagen er nødvendigt at begrænse traktorkørsel på veje med anden færdsel mest muligt.

På baggrund af rapporten anbefaler HVU, at der stilles større krav til afmærkning af langsomt kørende køretøj og ”overbredde”, som kunne være brug af rotorblink, tydelig markering af traktorens yderpunkter samt vedligeholdelse af reflektorisk materiale.

Køreuddannelse af traktorførere relevant
5 af de undersøgte ulykker er sket ved venstresving og 4 ved vigepligtsforseelser. Her har der ofte været tale om forkert spejlindstilling, ingen orientering hos traktorføreren før svingning og for sen tegngivning ved venstresving.

Det har betydet, at overhalende bilister har misforstået situationen og derved påkørt traktoren. Ved vigepligt er det traktorførerens manglende orientering kombineret med for stor hastighed hos modparten.

Ulykker ved ligeudkørsel er næsten ligeligt fordelt mellem forendekollisioner og bagendekollisioner. Typisk sker disse kollisioner i mørke og tåge, ofte på overordnede veje, og implicerer typisk biler.

- Det her giver også anledning til at drøfte, om ikke køreuddannelsen samt et krav om grund- og efteruddannelse af traktorførere er relevant. Ligeledes bør man se på, om traktorkørsel som helhed er i stigning, hvilket noget tyder på efter de meldinger, vi får fra medlemskredsen, siger Frank Davidsen.

En helt særlig konstatering hos HVU har i øvrigt været, at brug af ny køretøjsteknologi kunne have forhindret en stor del af traktorulykkerne. 9 ud af 15 ulykker kunne være undgået, hvis modpartens bil havde været installeret med avanceret nødbremsesystem, og 2 ud af 3 ulykker kunne være undgået med installeret ABS på motorcykler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079