23948sdkhjf

Voldsom Scania til Aalborg Vognmandsforretning

Det er den femte Stiholt-levering til AVAS inden for det seneste år

Inden for det seneste års tid har Stiholt leveret fem nye Scania-lastbiler til Aalborg Vognmandsforretning A/S, bedre kendt som AVAS.

Der har både været 4-akslede hejseladsbiler og en 5-akslet kranbil blandt leveringerne. Den seneste i rækken er en 4-akslet Scania G 490 LB8x4 HNB med en Palfinger PK150002-kran.

Bilen er bygget på Scanias kraftige H-chassisramme og forsynet med fuld luftaffjedring. Drivlinen består af Scanias kraftige 6-cylindrede 13-liters motor på 490 hk i kombination med GRSO905-gearkasse med integreret overgear for at passe til 3,67:1-udvekslingen i de kraftige RBP735-tandembagtøjer med navreduktion. Sidstnævnte er også for at give god fremkommelighed på byggepladser og på andet løst og ujævnt underlag.

Palfinger PK150002-kranen er udrustet med seks hydrauliske udskud. Kranen løfter godt syv ton på 14,3 meter. Med to manuelle udskud bliver rækkevidden cirka 19 meter, og her klarer den 5 ton i strakt arm. Kranens maksimale løfteevne er 40 ton.

På trods af den store opbygning og brugen af nogle af Scanias kraftigste chassis- og drivlinekomponenter vejer den 4-akslede kranbil under 28 ton. Dermed ligger den klart under den maksimalt tilladte totalvægt på 32 ton.

Efter opbygning og maling er bilen klargjort til levering af Stiholt i Aalborg, hvor markedschef Jens Holger Pedersen er manden bag handlen med AVAS. Han står også bag det 6-akslede Scania R 580, som AVAS får leveret senere i år med en 375 ton/meter tyrkisk Erkin kæmpekran.

Aalborg Vognmandsforretning A/S er i dag en af de største vognmandsforretninger i Nordjylland. Virksomhedens godt 100 medarbejdere sørger hver dag for at levere pålidelig transport af bygge- og anlægsmaterialer fra egne grusgrave, kranarbejde, asfalttransport og -udlægning, blokvognstransport med egne følgebiler, liftudlejning mv.

Det sker ved hjælp af en vogn-og maskinpark på over 300 enheder fordelt på lastbiler, påhængskøretøjer samt lette og tunge entreprenørmaskiner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113