Sanktioner til dyretransportørerne skal revideres
Bøde og straf af dyretransportører er tilbage på den politiske arbejdsseddel. Det sker efter pres fra vognmandsforeningen DTL. Alt for mange af deres medlemmer, der kører med levende dyr, oplever, at de selv og deres chauffører straffes for forseelser, de ikke selv er herre over.
Flere af transportørerne har truet med at stoppe, hvis det ikke gribes ind mod fra politisk side. Indtjeningen i den del af branchen er meget lav og risikoen for store bøder er overhængende. Derfor er der behov for at skabe nogle forhold, som vognmænd og chauffører kan arbejde efter uden at skulle frygte dommen fra dyrlægen ved modtagelsesstederne.
Chefkonsulent Lisbet Hagelund Hansen, DTL, opsøgte Folketingets miljø- og fødevareudvalg i begyndelsen af oktober for at minde politikerne om, at det nu er deres tur til at komme på banen. Hele området med transport af levende dyr er blevet grundigt undersøgt med diverse rapporter og undersøgelser.
Rapporter og redegørelser
En rapport fra Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet om transportegnethed kom ved årsskiftet, og en redegørelse fra Justitsministeriet, der handler om ansvar ifølge EU-forordningen om dyretransporter, er også blevet offentliggjort.
Det er ikke meningen at disse undersøgelser skal samle støv, hvis det står til DTL. Foreningen beder bare Folketinget om at sætte gang i et arbejde om, hvordan der skal straffes i disse sager straf.
EU: Ansvaret skal deles ligeligt
Ifølge EU-forordningen skal ansvaret for de levende dyr under transporten fordeles ligeligt mellem landmand, chauffør og vognmand; men det er Danmark selv, der skal bestemme, hvordan man straffer, hvis der ikke bliver levet op til ansvaret.
- Det giver mulighed for kun at straffe dyretransportørerne for det, som de har indflydelse på, nemlig transporten, siger Lisbet Hagelund Hansen.
- Chaufføren skal kun kunne straffes for forhold, der opstår, når dyrene er i hans varetægt, det vil sige i bilen og under udførelsen af transporten, mens landmanden skal straffes for at sende syge dyr af sted, påpeger hun.
- Det beder vi Folketinget kigge på. Rapporterne er kommet, og tingene er undersøgt. Nu skal vi så kigge på det politisk, siger Lisbet Hagelund Hansen.
Dyrlægens ord ikke nok i dag
- Dyretransportørerne kan godt blive straffet, selv om de lever op til reglerne, og selv om de har spurgt en dyrlæge om dyrets transportegnethed, siger Lisbet Hagelund Hansen.
I dag får chaufføren 7000 kroner i bøde for en forseelse første gang, mens vognmanden sanktioneres med 12.-14.000 kroner via virksomhedsansvaret, selv om forseelsen er uagtsom.
DTL ønsker en graduering. I dag straffes alle forseelser ens som forsætlige. Der er ikke lavere straf for uagtsomhed på dette område. Eksempelvis er det forsætligt, hvis man transporterer et halt dyr, mens en skjult skade er uagtsomhed.
Fødevarestyrelsen bakker op
Her lader DTL at have støtte hos Fødevarestyrelsen, som ifølge Lisbet Hagelund Hansen overvejer at se på, om transportøren fortsat skal straffes som i dag, hvis transportøren følger dyrlægeerklæringens retningslinjer. Fødevarestyrelsen ønsker også se på, om bøden skal nedsættes ved uagtsomhed.
DTL ønsker også at blødgøre vognmandens objektive ansvar, når chaufføren overtræder instruktioner.
Forebyggende og rimelig straf
- Straffen skal være præventiv og stå mål med forseelsen, pointerer hun.
- Skal en chauffør være bedre til at vurdere dyrs transportegnethed end en dyrlæge? spørger hun retorisk.
DF-Brød.9: Spørgsmålet illustrerer, at man skal tænke sig om, inden man kræver mere uddannelse af dyretransportører.
Subjektivt skøn øger usikkerhed
I sidste måned kom yderligere en afhandling fra Institut for Husdyrvidenskab om chaufførers rolle ved dyretransporter kom i sidste måned
- Resultaterne viser, at denne gruppe kvægtransportører gør deres bedste for at passe deres arbejde. De tænker over dyrevelfærd, men de har også nogle udfordringer – en del af dem er f.eks. i tvivl om transportegnethed, konkluderer seniorforsker Mette S. Herskin.
48 procent af chaufførerne svarer ikke rigtigt, når de bliver spurgt om to specifikke spørgsmål om lovgivningen inden for dyretransport.
35 procent oplyser, at de jævnligt er i tvivl, når de skal vurdere malkekøers egnethed til transport, fremgår det af Mette S. Herskins undersøgelse.
Det skal ikke tolkes som uvidenhed, tværtom, når man spørger Lisbet Hagelund Hansen. Tvivlen gælder nemlig de subjektive regler om transportegnethed og ikke de konkrete ting som skillevægge.
- Det er svært at vurdere dyrene, særligt fordi kravet også er at vurdere skjulte skader, siger hun.
Dyrlæger og chauffører
- Vi skal kigge på, hvad man kan vide noget om. Rapporten viser, at dyrlægen og chauffører vurderer dyrene ens i 50 procent af tilfældene, fremhæver hun.
- Man kan jo aldrig kende det sande svar på en subjektiv vurdering, så jeg tror, at chauffører og vognmænd sukker efter mere viden om de subjektive regler.
- Jeg vil godt sætte fokus på, om vi straffer de rigtige aktører for de rigtige forseelser. Man skal straffe der, hvor man har mulighed for at gøre en forskel.
Eksempelvis er en dyretransportør ikke herre over, hvornår dyrene skal afhentes, selv om deres tilstand på dét tidspunkt kunne have betydning for transportegnetheden.
