Stærekasser skal højne sikkerhed på farlige veje
Udenlandske erfaringer viser, at en kombination af mobil kontrol med fotovogne og stationær kontrol med stærekasser giver den bedste fartkontrol. En række andre europæiske lande har positive erfaringer med stærekasser, hvor bilister naturligt sætter farten ned på det pågældende sted – også næste gang, de passerer stærekassen.
Fakta: Her placeres stærekasserne:
|
De erfaringer mener transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, at vi skal tage ved lære af her i landet.
- Formålet med fartkontrol er at forebygge ulykker. Ikke at skrabe penge ned i statskassen. Fartkontrollen skal derfor i høj grad fokusere på de farlige strækninger, og det er ikke alle steder, hvor politiets fotovogne er det rette redskab til det, siger Ole Birk Olesen.
Derfor har regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti besluttet at igangsætte et pilotprojekt, hvor tyve af kameraerne fra politiets fotovogne bruges til at opsætte stærekasser på farlige vejstrækninger, hvor det kan have betydning for antallet af ulykker, at bilisterne sætter farten ned.
Vejdirektoratet har i samarbejde med Rigspolitiet vurderet, at stærekasserne kan sættes op på elleve farlige strækninger, hvor ulykkeshistorikken og hastighedsmålinger viser, at der er behov for fartkontrol på netop de strækninger.
Der kan være andre strækninger, hvor det ligesom på de udvalgte elleve kan være en god idé at sikre overholdelsen af fartgrænserne ved hjælp af en stærekasse.
- Hvis det derfor viser sig, at disse stærekasser samlet set har den ønskede effekt, kan vi skalere pilotprojektet op og omdanne endnu flere fotovogne til stærekasser, siger Ole Birk Olesen.
Vejdirektoratet forventer, at stærekasserne kan tages i brug på de udvalgte strækninger i begyndelsen af det nye år.