23948sdkhjf

Færdselsstyrelsen øger kontrolbesøg

Den seneste tid har flere vognmænd oplevet, at Færdselsstyrelsen har intensiveret sine kontrolbesøg på køre- og hviletidsområdet

Flere vognmænd oplever, at Færdselsstyrelsen har intensiveret kontrollen af køre- og hviletider ude på virksomhederne.

Det får direktør for Tungvognsspecialisten (TVS) Carl Peter Frederiksen til at advare om, at besøgene skal tages alvorligt – for ellers vil virksomheden blive tvunget til at skulle indsende alt sit materiale til styrelsen efterfølgende.

- Det kan være en fordel, at vognmanden har forberedt sig på et varslet kontrolbesøg, for det er uligt nemmere for virksomheden, at myndigheden bruge nogle timer ude i virksomheden på et besøg, frem for at vognmanden skal bruge kostbar tid på at indsende diverse data. Kontrolbesøget går hurtigere og er mindre bøvlet end at få indkaldt alle sine køredata, siger Carl Peter Frederiksen.

Færdselsstyrelsen begyndte for ca. et år siden at lave et supplement til den traditionelle virksomhedskontrol, hvor styrelsen normalt indkalder alt materiale til styrelsen til kontrol. I stedet sender styrelsen nemlig et varselsbrev til vognmanden med en oplysning om, at styrelsen kommer på kontrolbesøg i virksomheden. Det er denne aktivitet, som styrelsen nu har intensiveret.

- Når styrelsen kommer på besøg, skal virksomheden have alt materialet klart - for eksempel chauffør- og køretøjslister, dokumentation for undtaget kørsel, færgeregel, værkstedsbesøg oog så videre, samt alle diagramark og digitale data fra henholdsvis førerkort og tachografer. Styrelsen kommer 2-4 mand og skal have stillet arbejdsplads og strøm til rådighed. Styrelsen gennemfører så selve kontrollen i virksomhedens lokaler. Er resultatet nogenlunde tilfredsstillende afslutter styrelsen kontrollen på stedet – muligvis med lidt påtaler eller vejledninger, siger Carl Peter Frederiksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079