Torm i minus
Torm her netop præsentert regnskab for tredje kvartal 2017. Det viser et minus på 4,2 mio. dollars efter skat, hvor der var et plus på 1,6 mio. dollars i samme periode 2016.
I kvartalet opnåede rederiet fragtrater på tværs af segmenterne på USD/dag 14.290, hvilket executive director Jacob Meldgaard betegner som et "tilfredsstillende resultat i betragtning af, at fragtmarkedet generelt var svagt i det meste af perioden".
- Henimod slutningen af kvartalet blev markedet påvirket af orkanen Harvey og kapacitetsbegrænsninger på raffinaderierne i Mexico, hvilket fik MR-raterne i Atlanten til at stige kortvarigt og havde en mere varig effekt på MR-raterne i Fjernøsten på grund af øgede transportdistancer til Nord og Sydamerika. Kapacitetsbegrænsningerne på den amerikanske golf kyst har øget trækket på lagrene på de vestlige markeder og har bragt disse lagre tættere på et niveau, der kan fremme arbitragehandlen, siger Jacob Meldgaard i en kommentar til kvartalsregnskabet.
Torm købte seks MR-skibe under konstruktion i kvartalet. Prisen var i alt 185 mio. dollars De første fire skibe ventes leveret i 2019, mens de to andre MR-skrive, 'Torm Sovereign' og 'Torm Supreme', blev leveret i tredje kvartal 2017.
mio. dollars | Q3 2017 | Q3 2016 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 155,8 | 155,8 |
Resultat af primær drift | 5,8 | 9,9 |
Resultat før skat | -3,9 | 1,8 |
Årets resultat | -4,2 | 1,6 |
Aktiver i alt | 1.658,9 | 1.760,9 |
Egenkapital | 784,1 | 963,1 |