23948sdkhjf

Helt ny Grove-model til Danmark

Seneste flådefornyelse hos K.G. Mobilkraner er en 100-ton Grove mobilkran. Det er den første af sin slags herhjemme

K.G. Mobilkraner har fået tilføjet et nyt medlem til vognparken: en 100-ton mobilkran fra Grove. Den blev leveret før jul og er den første GMK4100L-1 i Danmark.

Dermed har virksomheden nu to Grove-kraner i deres maskinpark, og også denne gang er kranen leveret af den midtjyske kranspecialist UN Mobilkraner i Sorring ved Silkeborg.

Den nye kran er fremstillet på Grove-fabrikken i Tyskland og efterfølgende færdiggjort på UN Mobilkraners værksted. Den 4-akslede mobilkran af typen GMK4100L-1 har en bomlængde på 60 meter, kan løfte 100 ton og medbringe 26 ton kontravægt.

Bedste 100 ton-model
- Mobilkranen er meget kompakt, kun 2,75 meter bred og 13,5 meter lang. Det betyder, at den er nem at manøvrere og nemt kan bakke ind på små byggepladser, når der er ballast på, fortæller kranfører Thomas Nielsen, der i knap en måned har siddet bag styrepinden i den nye Grove-kran.

- Vi valgte kranen, fordi det er den bedste 100 ton-mobilkran på markedet lige nu. Vi havde kig på flere modeller, men de havde ikke den samme kapacitet. Jeg kører med fuld ballast og fuldt løftegrej, og det havde jeg ikke kunnet med en anden model.

- Samtidig er det den første kran, hvor man lægger ballasten på bagenden. Det betyder, at man sparer en del tid, når man rigger til, fordi man bare kan løfte bommen og sætte ballasten af, lyder det fra kranføreren.

Grove-kranen har kun én motor, hvilket reducerer dens samlede vægt og derfor gør det muligt at køre med fuld ballast på kærren. Når kranføreren tænder for overvognen i krankabinen, går hovedmotoren 40 pct. ned i drivkraft, og det gør, at kranen er meget lydsvag, når den kører på vejene, forklarer Thomas Nielsen. 
 
Kranen skal primært bruges til lastning til mindre byggepladser, men også i forbindelse med nedtagning og renovering af vindmøller.

Har allerede travlt
Det er snart en måned siden, K.G. Mobilkraners nyeste mobilkran blev sat i drift, og den har allerede haft travlt.

Den er blandt andet blevet anvendt i forbindelse med nedtagningen af 104 pavilloner, som har været anvendt som midlertidige sengeafsnit under renoveringen af Kolding Sygehus.

Kranen har fået ekstraudstyr som computer og kamera på hos U.N. Kraner, hvor kranfører Thomas Nielsen også har fået et to-dages kursus i kranens funktioner, inden den blev leveret.

- Det er vigtigt for os, at reparationer og service kan foregå i Danmark, og så er UN Mobilkraner bare enormt dygtige og leverer en rigtig god service, lyder det fra kranføreren om, hvorfor valget af leverandør endnu engang faldt på den midtjyske kranspecialist.

UN Mobilkraner har 30 års erfaring med salg og service af mobilkraner og forhandler ud over Grove også Sennebogen og Orlaco. Virksomheden blev stiftet i 1988 og har hovedkontor og værksted uden for Silkeborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078