Undersøisk rundkørsel på Færøerne
Der sker noget på Færøerne for tiden.
Ud over et nyt stort havneprojekt kommer også to nye tunneller inden for overskuelig fremtid.
Det er NCC, der har opgaven med at bore og sprænge klipperne, så der kan køres i bil gennem tunnellerne, der bliver forbundet via en underjordisk rundkørsel.
Det et projekt til to milliarder kroner.
Den ene tunnel skal løbe mellem Eysturoy og Streymoy og vil blive kaldt Eysturoyar-tunnelen, mens den anden tunnel skal løbe mellem Streymoy og Sandoy og vil blive kaldt Sandoyar-tunnelen.
Færdige i 2021 og 2024
Eysturoy-tunnelen er påbegyndt sidste år og skal være færdig i 2021, mens Sandoy-tunnelen er planlagt færdig i færdig i 2024.
Der er dog en option på, at den kan droppes, men den planlægges gennemført.
Eysturoy-tunnelen er knap 10 km lang, mens Sandoy-tunnelen er på knap 11 km.
Billigere end i danske tunneler
Med en pris på to milliarder kroner taler man om en noget anden pris, end det, som danske tunneler koster. Det skyldes at man anvender norske normer at bygge efter og norsk metode.
I Danmark kan man ikke sprænge sig vej gennem undergrunden, men det kan man på Færøerne og det sker med cirka 15 meter i døgnet.
Der sprænges cirka fem meter ad gangen, hvorefter materialet køres ud af tunnelen.
Kommet godt i gang
Man er godt i gang med Eysturoy-tunnelen, men der er et stykke vej endnu. Man er omkring 400 meter inde, så dagslyset anes stadig, når man står helt inde i bunden.
Når sprængningen og transporten af materialerne er foregået, stabiliseres tunnelen med hurtigttørrende beton, som sprøjtes på. Der bores ankre ind, det vil sige nogle lange bolte som monteres. Det drejer sig om ikke færre end 81.000 ankerbolte i den ene tunnel og godt 60.000 i den anden.
Der laves skotrender ude i siderne, så vand kan passere ned til nogle grave under vejanlægget, hvorfra vandet pumpes væk. Der vil til stadighed være gennemsivning af vand, som skal fjernes.
Tunnelsprængninger i Norge, som anvendes her, fåregår med en flerarmet maskine, som styres med stor præcision, og som kræver erfarne maskinførere. De borer simultant flere huller ad gangen. Dernæst ilægges sprængstofferne, og så sprænges der.
Meget forskel på trafikken
De to tunneler skal henholdsvis håndtere omkring 5.500 biler pr. døgn og 310 biler pr. døgn. Der er taget en politisk beslutning om, at der skal være lige vilkår for tæt befolkede og tyndt befolkede øer.
Tunnelerne skal finansieres med brugerbetaling. Man forventer mest trafik i Eysturoytunnelen, der dermed skal være med til at finansiere Sandoyartunnelen.
Rundkørsel
- Det at vi laver en rundkørsel underjordisk kan godt lyde kompliceret, men det lader sig gøre, siger Sigurd Leifsson Lamhauge, entrepriseleder på tunnelprojekterne for NCC.
Byggeri og drift af de to tunneler vil blive udført af et offentligt selskab. Landsstyret har indskudt 400 millioner kroner i selskabet frem til 2024.