DTL: Stadig uklarheder om statsstøtten til Postnord
Af Camilla Gade
Både finansminister Kristian Jensen og transportminister Ole Birk Olesen forsikrede på et åbent samråd torsdag i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, at der ikke ydes ulovlig statsstøtte til Postnord. Samrådet var indkaldt af den radikale Andreas Steenberg.
Den nye redningsplan for Postnord og aftalen om kapitaltilførsel skal i følge de to ministre ene og alene bruges til at få skabt en rentabel postforretning og til udgiften til afskedigelsen af de mange statstjenestemænd, der er blevet overflødige i Postnord. De har ret til tre års løn i forbindelse med deres fratrædelse.
- Takket være nogle gode spørgsmål fra Andreas Steenberg fik vi stillet skarpt på problemstillingen om, hvad statens millioner kan blive brugt til i Postnord. De flugtede fint med de spørgsmål, DTL løbende siden foråret 2017 selv har stillet til EUs konkurrencekommissær Margrete Vestager, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard, og fortsætter:
- Vi er naturligvis tilfredse med de garantier mod prisdumping, som begge ministre stillede. Men vi mener fortsat, at der hænger nogle ubesvarede spørgsmål i luften om, hvordan man rent faktisk sikrer, at pengene nu også bliver brugt rigtigt og ikke ender som bidrag til en skævvridning af konkurrencen.
Ny produktionsmodel
Redningsplanen for Postnord indebærer en ny produktionsmodel for Post Danmark med samtidig udbringning af breve og pakker.
Omkostningerne til denne transformation er sat til ca. fem milliarder svenske kroner. Det er aftalt, at den svenske stat indskyder 400 millioner svenske kroner og den danske stat 267 millioner svenske kroner. I forbindelse med udgifter ved afskedigelser af tidligere tjenestemænd forpligtes den danske stat endvidere til at kompensere Postnord med 1,5 milliarder svenske kroner. Resten – lidt over halvdelen af de samlede omkostninger - finansierer Postnord selv.
Men hele redningsplanen afventer fortsat EU kommissionens stillingtagen til, om støtten er forenelig med statsstøttereglerne.
- Samrådet i dag gav desværre ikke klare svar på, hvorledes disse penge bliver fordelt i den store kasse hos Postnord. Ligeledes er det uklart, hvordan pengene til kompensationen for afskedigelsen af tjenestemændene fordeles. Det er vores opfattelse, at ikke alle tjenestemændene er ansat i den del, der har med den befordringspligtige post at gøre, fortsætter Erik Østergaard.
Befordringspligt i udbud
Det kom også frem på samrådet, at Postnord har mulighed for at takke nej til at opfylde befordringspligten af breve, hvis det ikke kan ske på kommercielle vilkår.
- Det kan ske i 2019, når postaftalen i Folketinget skal fornyes. Det er en ny situation, som man allerede nu bør forberede sig på rent politisk. Vi mener, at det eneste rigtige er at sende den befordringspligtige brevdel i udbud. Og det haster, tilføjer Erik Østergaard.
