Selvkørende biler skaber tryghed på vejene
De selvkørende biler er godt på vej til at blive en del af gadebilledet i Danmark.
Bilerne uden chauffør bag rattet skal således færdes blandt helt almindelige biler, cyklister og fodgængere.
Det rejser en række trafikale spørgsmål. Hvad gør cyklisten for eksempel, når han eller hun ikke længere har en chauffør at få øjenkontakt med?
Det har Vejdirektoratet, hvor man behandler den første ansøgning om at indføre selvkørende shuttlebusser på danske veje, sat sig for at undersøge.
- For det kan jo være, at nogle af forsøgsprojekterne kan lade sig inspirere af de foreløbige erfaringer. Samtidig kan vi som myndigheder bruge erfaringerne, når vi skal behandle ansøgningerne, fortæller afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense.
Erfaringerne fra Europa viser blandt andet, at cyklister og fodgængere sagtens kan dele vejene med hinanden.
- Faktisk viser det sig, at der, hvor der allerede er gennemført forskellige forsøg, har cyklisterne overraskende ofte følt sig tryggere ved de automatiske køretøjer end ved almindelige køretøjer, siger Andreas Egense.
Det kan især skyldes bussernes lave hastighed, som skaber en følelse af tryghed.
Af sikkerhedsårsager er de automatiske køretøjer nemlig nødt til at køre med lav hastighed, når de deler vejene med "bløde" trafikanter.
Både fra forsøg med minibusserne "WEpod" og "CityMobil2" i henholdsvis Holland og italienske Oristano på Sardinien har der været eksempler på, at nogle fodgængere ligefrem har kastet sig ud foran busserne, hvilket ifølge trafikforskere er udtryk for en nærmest blind tillid til teknologien.
I Aalborg er man efterhånden langt fremme i forhold til at kunne indfri ønsket om selvkørende shuttlebusser på cykelstien Astrupstien i Aalborg Øst.
Det fortæller Maria Vestergaard, som er teamkoordinator for Intelligente Transport Systemer i Aalborg Kommune.
Og sikkerheden i forhold til cykler fylder en stor del af projektet, siger hun.
- Vi har for eksempel en tunnel, som den selvkørende bus skal passere, og som ikke kan udvides i bredden.
- Her vil vi være nødt til at sætte dynamiske skilte op, der fortæller cyklisterne, at der nu færdes busser på stien, siger Maria Vestergaard.
Cykelstien, som måler knap to kilometer i længde, skal i forbindelse med projektet udvides fra knap seks meter til flere steder at være mellem seks og ti meter.
På den måde kan de busser, der sættes i drift på ruten, passere hinanden, og så kan der samtidig blive plads til, at cykler og busser kan overhale hinanden.
- Det kan sagtens være, at busserne kommer til at køre så langsomt, at cyklisterne vil få lyst til at overhale, og det skal der så også være plads til, siger Maria Vestergaard.
De tidligere europæiske forsøg mangler ifølge rapporten fra Vejdirektoratet fortsat at give svar på, hvordan selvkørende busser og bløde trafikanter med fordel kan kommunikere med hinanden uden at bruge for eksempel øjenkontakt.
Hvordan kan bussen for eksempel markere, at den har set cyklisten, og hvordan kan bussen fortælle, at nu sætter den i gang?
- Det er noget af det, de danske forsøgsprojekter bør tage med i deres overvejelser, siger Andreas Egense.
/ritzau/
