23948sdkhjf

Palfinger Danmark er flyttet

Fra årsskiftet er Palfinger Danmark flyttet til nye lokaler i Middelfart ved den fynske motorvej.

Palfinger Danmark havde længe næret et ønske om at flytte til mere moderne lokaler end de hidtidige i Nr. Aaby. Da Palfinger Group i Østrig sidste år overtog Palfinger Danmark A/S kom der yderligere skub i planerne om en flytning.

På adressen Stensgårdsvej 21 M i Middelfart råder Palfinger nu over 360 kvadratmeter lyse og venlige lokaler, topmoderne mødefaciliteter til både de ansatte og gæster udefra samt et moderne computerstyret lager på 500 kvadratmeter.

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Palfinger Group i Østrig, der har bidraget til, at det blev muligt at flytte fra de efterhånden for små lokaler i Nr. Åby, siger souchef og produktchef, Jesper Mouridsen, Palfinger Danmark A/S.

- Vi har nu fået langt mere plads i de moderne kontorer. Det giver helt nye muligheder. Nu kan vi for eksempel holde vores forhandler-kurser her i Middelfart.

Indretningen af de nye lokaler er ikke helt færdiggjort endnu. Der mangler den sidste finish, men det kommer i den nærmeste fremtid.

Tre lagre blev til ét
En af de meget store fordele i forbindelse med flytningen er, at lageret af reservedele nu er samlet på den nye firma-adresse i Middelfart - i stedet for som tidligere tre forskellige steder i Danmark.

- Det giver et bedre overblik, når lageret er samlet her, hvor det også er nemt at komme til fra nær og fjern. Vi ligger jo så dejligt lige midt i Danmark, siger Jesper Mouridsen.

Stor aktivitet
Flytningen kommer på et tidspunkt, hvor der er stor aktivitet hos Palfinger Danmark.

- Vi mærker en betydelig stigning i vores salg, siger produktchefen. Der er i øjeblikket en stor efterspørgsel efter kroghejs - og ikke mindst stykgodskraner. Der er vækst i Danmark, og det er jo noget, vi i transportbranchen mærker med det samme og nyder godt af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.407