Parisaftalen kræver flydende biobrændstoffer
Af Med Parisaftalen har næsten alle verdens lande forpligtet sig til at sikre, at den globale temperaturstigning holdes under to grader. I transportsektoren medfører det, at de fossile brændsler skal udskiftes med vedvarende energikilder frem mod 2050.
Elbiler forventes at blive konkurrencedygtige med benzin- og dieselbiler fra 2025, og sammen med generelle effektiviseringer betyder det ifølge Det Internationale Energi Agentur (IEA), at den globale olieefterspørgsel til persontransporten falder fra midten af 2020’erne og frem – på trods af stadig flere biler.
Det store fokus på persontransporten betyder dog, at vi ofte overser ”elefanten i rummet” – den tunge transport og fly. Her forventer IEA modsat, at olieefterspørgslen vil stige betydeligt frem mod 2040 og dermed mere end opveje faldet i persontransporten.
El, biogas, brint, flydende biobrændstoffer og elektrofuels skal i større eller mindre omfang bidrage til transportens grønne omstilling, men ingen af teknologierne kan gøre det alene. Derfor er det helt afgørende, at der i Danmark og EU opstilles gode rammer, så teknologierne kan konkurrere med hinanden om at levere de bedste løsninger. Derimod skal der ikke udpeges ”vinderteknologier”. Desværre er det netop hvad Klimarådet, som rådgiver regeringen, gør med argumenter om, at biobrændstoffer ikke vil spille en rolle i det danske transportsystem i 2050, og derfor ikke er værd at satse på.
Det er muligt, at Danmark som et af verdens rigeste lande med veludbygget gas- og el-infrastruktur kan undgå flydende biobrændstoffer i 2050, hvis det er det vi ønsker – selvom meget tyder på, at det er den billigste vej. På verdensplan forudsætter IEA dog, at mængden af bæredygtige biobrændstoffer i 2040 skal være femdoblet for realistisk at opfylde Parisaftalen i 2050.
I den forbindelse er det langt fra ligegyldigt, hvilke råvarer, der bliver tale om – uanset om fokus er på miljø eller klima. Der er bred enighed om, at de fødevarebaserede 1G biobrændstoffer skal erstattes af mere bæredygtige 2G biobrændstoffer baseret på affaldsprodukter og elektrofuels baseret på VE-el. Det sker dog ikke af sig selv. Kun hvis velstående lande som Danmark ser biobrændstoffer og elektrofuels som en del af løsningen, bliver det attraktivt for private investorer at udvikle og producere stadig mere bæredygtige brændstoffer. Hvorfor skal Danmark ikke udnytte sin position som energiteknologisk foregangsland her? Hvorfor skal Danmark med store mængder vedvarende energi ikke udvikle teknologier til bæredygtige elektrofuels, som kan udnytte overskydende VE i tung transport og fly over hele verden? Klimarådets snævre fokus på Danmark som lavemissionssamfund i 2050 virker her imod hensigten.
EOF påstår hverken, at flydende biobrændstoffer eller elektrofuels er en ”silver bullet”, som løser alle vores udfordringer på en gang. Vi mener dog – på linje med IEA – at flydende biobrændstoffer er nødvendige for, at verdens lande kan opfylde Parisaftalen, hvilket bør være det helt overordnede mål for transportens grønne omstilling.
