23948sdkhjf

84 sigtelser til bulgarsk vognmand udløser bøde på 508.000 kroner

Personale fra Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi, foretog fredag aften en kontrol af et bulgarsk vogntog kørende ad Sønderjyske motorvej ved Kolding.

Det skriver Politiet i en pressemeddelelse.

En gennemgang af data fra lastbilens tachograf viste sig at blive starten på en usædvanlig langvarig kontrol, som først fik ende midt på natten mellem fredag og lørdag.

Der blev nemlig ved den indledende kontrol fundet en række uregelmæssigheder, som resulterede i, at vogntoget blev eskorteret til et værksted i nærheden for nærmere undersøgelse.

Lastbilen, som var af nyere dato, blev i store træk pillet fra hinanden, inden det midt på natten kunne konstateres, at lastbilens tachograf var manipuleret på en yderst sofistikeret måde.

Nattens indsats resulterede i hele 84 sigtelser fordelt på både chauffør og vognmand for omfattende overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid. Lastbilen er indtil videre tilbageholdt.

Det vides endnu ikke hvorledes den bulgarske vognmand stiller sig til sigtelserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066